188 / 651
164
Courantsedlen tvungent Betalingsmiddel.
at forøge Seddeludstedelsen uden bankmæ ssig, let realisabel
Sikkerhed og uden passende Realisationsfond til Dækning af
Sedlerne. Da Begæringerne om Udlaan fra Banken steg, ud
stedtes der stedse flere Sedler, og i 1745 viste der sig allerede
en lille Forskel i Værdien af Sedler og af rede Mønt. Mærk
værdig villig gik da Regeringen ind paa Bestyrelsens Anmod
ning om at maatte fritages for Vexling af Sedlerne „paa An
fordring“ ; Suspensionen galdt først sex Uger, senere „indtil
videre“ (26. Novbr. 1745).
Imidlertid optog den stigende Om
sæ tning den tilstedeværende Seddelmængde, og i Marts 1747
tilbagekaldte Regeringen Tilladelsen.
Men paany misbrugte
Banken sin Udstedelsesret og udsendte Sedler i for store Masser.
Da bestem te Forordningen 6. Oktober 1757, „at paa nogen kort
Tid og indtil videre maa aldeles ingen rede Penge udføres
af Landet — — og ej heller i denne korte Tid videre rede
Penge udleveres af Banken, end hvad En og Anden til daglig
nødvendige Udgifter kunne behøve, og e l l e r s I n g e n væg r e
s i g f o r i a l l e T i l f æ l d e B a n k e n s S e d l e r a t m o d t a g e . “
Denne Fritagelse *for Omvexling udvidedes yderligere i 1762,
idet Banken da bemyndigedes til at udstede Enrigsdaler-Sedler
— medens de mindste Sedler hidtil havde været paa 10 D. G. —
og til kun at omvexle én D. G. for en enkelt Person. Saaledes
bleve Sedlerne ved et kongeligt Magtbud t v u n g e n t B e t a l i n g s
m i d d e l , Papirspenge, hvis Værdi bestem tes ved selve Magt
budet. Men da Fd. af 1757 ikke offentliggjordes i Hertugdøm
merne, bevirkedes herved allerede fra nu af en Sondring mellem
Kongerigernes og Hertugdømmernes Pengevæsen.
Sedlernes
juridiske Ombytningsforhold var dengang
12272
D. G. for 100
Rdl. Species, men Kursen varierede i 1762 fra 126 til 133 og
steg paa visse Dage endog til 139.
Havde Regeringen nu saaledes vist Banken adskillige Tje
nester, havde denne ydet Gengæld ved at forstrække Regeringen
med Laan under dens hyppige Pengeforlegenheder. Det var jo
imidlertid ret ubekvemt at søge Banken, hver Gang man skulde
have Penge, og i Aaret 1773 overtog derfor Regeringen selv
Banken ved at udkøbe Aktionærerne.
Kort efter Overtagelsen
oprettedes et Bankkontor for Bankens Regning, som dog skulde