325 / 651
Sølvcirkulation genoptages i Hertugdømmerne.
30!
Under disse Forhold v a r Staten, der i Begyndelsen af A aret
havde næ ret noget H aab om a t faa Fred med England, tvæ rt
imod kommet dybere ind i Krigen paa alle Kanter, og for Be
folkningen forøgedes Usikkerheden endnu ved Frygten for, a t
Norge skulde blive adskilt fra Danmark, og dette sidste Land
alene komme til a t bæ re baade Seddelgælden og den øvrige
Statsgæld.
Hertil kom endelig Forholdet til Hertugdømmerne,
hvor man nødtes til a t ophæve Bestemmelsen om, at Sedlerne
skulde være tvungent Betalingsmiddel.
Aarsagen hertil var
Uviljen i Hertugdømmerne mod at oversvømmes af den danske
Seddelmængde. Uden denne havde m an hidtil nogenlunde holdt
Hertugdømmernes Pengevæsen p aa Fode; med denne frygtede
man lignende Katastrofer som i Kongeriget, og instinktmæssig
følte man, at med Sedlerne som tvungent Betalingsmiddel vilde
Metallet forsvinde, og vilde m an være udsat for at gennemgaa
samme Kriser, som vare komne til Udbrud nord for Kongeaaen.
Da Forholdene i Hertugdømmerne tilmed p aa hin Tid vare af
den Art, at m an fra Regeringens Side havde al Grund til at
være varsom — det var den tyske Frihedsrejsnings Aar, mod
Frankrig, med England — ophævedes den omhandlede Bestem
melse. Dette skete kort og godt ved § 5 i P a ten t af 30. Juli
1813 om Bank- og Pengevæsenet med de Ord: „I Hertugdøm
merne, hvor Sølvmønt er i Omløb, og hvorfra gentagne Ønsker
ere ytrede om, at det dér m aatte blive eneste lovbestemte Be
talingsmiddel, skal dette være tilstaaet og ved næ rmere Anord
ning ufortøvet vorde bestem t“ (De næ rm ere Details kundgjordes
ved Fd. 19. Oktober 1813).
Ordningen var forøvrigt ogsaa af
stor Betydning for selve Regeringen, der i høj Grad trængte
til, at Sølvet vedblev at cirkulere idetm indste i én Del af Riget
— Hertugdømmernes Sølvreservoir havde, som ovenfor omtalt,
lige indtil 1812 væ ret af den største Betydning for Statens
Finanser. Men indtil S taten a tte r kunde faa sine Afgifter fra
Hertugdømmerne ind i god Valuta, var det saa paatrængende
nødvendigt at have noget Sølv til Raadighed, at den m aatte
paalægge et Tvangslaan, som skulde udredes af Kommunerne
i Hertugdømmerne og forrentes med 5 pCt. Der synes at