StudierTilKøbenhavnsOgDanmarksHistorie

Tillæg til Fd. af 5. Januar. Skattelettelser.

303

disse sidste kan særlig fremhæves Fd. af 9. Marts 1813, der

bl. a. bestem te, at en K reditor, der, før Fd. 5. Janu ar 1813

udkom, havde væ ret nødsaget til ved Klage til Forligelses-

kommissærerne eller p a a anden lovlig Maade at paatale en

Fordring i D. G., skulde være berettiget til a t nedlægge Paastand

om S v a lin g i R igsbankpenge i Forhold til Fordringens Værd

paa den T id, lovlig Paatale fandt Sted. Denne Bestemmelse

hang sammen med det tidligere om talte Forhold, a t Debitorerne

ved Retssager o. 1. havde søgt a t trække Betalingstiden ud, for

at Courantkursen skulde blive saameget ringere i Mellemtiden.

Domstolene havde staaet magtesløse overfor den A rt af „lumpne

Exceptionel’“, og for at forebygge en Fortsæ ttelse af dette For

hold, fremkom næ rvæ rende F o ro rdn ing1).

Ved en Forordning af 14. September 1813 bestem tes, at

Kreditor, i den Tid, hvori h an var uberettiget til at opsige sin

Kapital, heller ikke var pligtig til at modtage Beløbet undtagen

i rede Sølv eller Rigsbanksecller efter Dagens Kurs (ikke den

officielle Kurs). Tillige søgtes ved denne Lov Kavtionisternes

Stilling ordnet, saaledes a t de bleve satte i Stand til at løses

ud af Kavtionsforholdet — en Bestemmelse, der var af megen

Vigtighed i Tider, hvor det Beløb, m an var gaaet i Kavtion for,

kunde skifte Karakter fra Dag til Dag og forandre sig fra en

Bagatel til en Formue.

Løftet i Fd. af 5. Janu a r om , at der til Gengæld for de

faste Ejendommes Bebyrdelse med Bankhæftelserne, skulde ske

en Lettelse i S k attern e, indfriedes ved Fd. 9. Juli 1813. Ved

denne omsattes først en hel Række af ældre Skatter til faste

Kornydelser, der atter aarlig konverteredes til Penge, derhos

bevilgedes et F rad rag i disse Ydelser svarende til

5/6

af Renten

af Bankhæftelserne.

Men ved Siden af denne Skattelettelse fandt forskellige

Skattepaalæg Sted for at hjælpe F inanserne ud af de værste

Forlegenheder. Saaledes paalagdes der ved Fd. 14. Oktober en

Afgift af

pCt. a f alle V arer, man havde i F o rm ad til Salg

eller til Bearbejdelse. Undtaget blev kun møntet Guld og Sølv,

') Jfr. A. S. Ørsted. Eunomia. I.