Tillæg til Fd. af 5. Januar. Skattelettelser.
303
disse sidste kan særlig fremhæves Fd. af 9. Marts 1813, der
bl. a. bestem te, at en K reditor, der, før Fd. 5. Janu ar 1813
udkom, havde væ ret nødsaget til ved Klage til Forligelses-
kommissærerne eller p a a anden lovlig Maade at paatale en
Fordring i D. G., skulde være berettiget til a t nedlægge Paastand
om S v a lin g i R igsbankpenge i Forhold til Fordringens Værd
paa den T id, lovlig Paatale fandt Sted. Denne Bestemmelse
hang sammen med det tidligere om talte Forhold, a t Debitorerne
ved Retssager o. 1. havde søgt a t trække Betalingstiden ud, for
at Courantkursen skulde blive saameget ringere i Mellemtiden.
Domstolene havde staaet magtesløse overfor den A rt af „lumpne
Exceptionel’“, og for at forebygge en Fortsæ ttelse af dette For
hold, fremkom næ rvæ rende F o ro rdn ing1).
Ved en Forordning af 14. September 1813 bestem tes, at
Kreditor, i den Tid, hvori h an var uberettiget til at opsige sin
Kapital, heller ikke var pligtig til at modtage Beløbet undtagen
i rede Sølv eller Rigsbanksecller efter Dagens Kurs (ikke den
officielle Kurs). Tillige søgtes ved denne Lov Kavtionisternes
Stilling ordnet, saaledes a t de bleve satte i Stand til at løses
ud af Kavtionsforholdet — en Bestemmelse, der var af megen
Vigtighed i Tider, hvor det Beløb, m an var gaaet i Kavtion for,
kunde skifte Karakter fra Dag til Dag og forandre sig fra en
Bagatel til en Formue.
Løftet i Fd. af 5. Janu a r om , at der til Gengæld for de
faste Ejendommes Bebyrdelse med Bankhæftelserne, skulde ske
en Lettelse i S k attern e, indfriedes ved Fd. 9. Juli 1813. Ved
denne omsattes først en hel Række af ældre Skatter til faste
Kornydelser, der atter aarlig konverteredes til Penge, derhos
bevilgedes et F rad rag i disse Ydelser svarende til
5/6
af Renten
af Bankhæftelserne.
Men ved Siden af denne Skattelettelse fandt forskellige
Skattepaalæg Sted for at hjælpe F inanserne ud af de værste
Forlegenheder. Saaledes paalagdes der ved Fd. 14. Oktober en
Afgift af
8
pCt. a f alle V arer, man havde i F o rm ad til Salg
eller til Bearbejdelse. Undtaget blev kun møntet Guld og Sølv,
') Jfr. A. S. Ørsted. Eunomia. I.