332 / 651
308
Tre Maaneders Anvisninger paa Statskassen.
efterhaanden som hans Tilgodehavende hos Bankkontoret ind-
bet a lte s1).
At m an ikke kunde afbetale gammel Gæld, fik imidlertid
være, hvad det vilde; det galdt om at finde Midler til at dække
Udgifterne for Dagen idag. Da Reservefondet v a r opbrugt, og
endnu In tet indkommet fra de nye S k atter, m aatte m an søge
andre Udveje. Disse fandt m an ved a t betale Statens Leve
randører med 3 Maaneders Anvisninger p aa S tatskassen; de
vare intet tvunget Betalingsmiddel og m aatte ikke lyde paa
m indre end 100 Rbdl. N. V .2). I T iden 15. Oktober til 9. No
vember udstedtes for ikke m indre end 1,360,000 Rbdl. i Anvis
ninger p a a 100 og 200 Rbdl., og det bestem tes nu, a t fire Uger
efter en Anvisnings Udstedelse m aatte den benyttes til Indbe
taling af Vs af Mobilieskatten8).
Dette Nødmiddel forslog im idlertid kun Lidet. Allerede i
December vare Anvisningerne sunkne saa dyb t, at „f. Ex. for
Klæde forlangtes 41 pCt. mere i Anvisninger end i K ontanter“,
og m an m aatte gribe til nye Hjælpemidler. Man havde alt
noget før forsøgt et Laan i Udlandet. E ta tsra ad Grove var
paany bleven sendt ud for a t prøve sin Lykke med at stifte et
12
. 23 T
. 2 5 August 6 og lONovbr.
9 Kane. lg Maj 1814. Jfr. løvrigt Finanskoll. ^ Juni, igSiitbU
15
Novb~
3
20
3
10
19
12
g- Decbr. 1813, ^ Juli, jq og
August 1814,
20
Juli,
^
Septbr. 1815 etc.
Man vil, som sagt, i de her citerede Forestillinger finde en Slags Op
gørelse af Bankkontorets Gældsposter og Status og en Redegørelse for
den Maade, paa hvilken man søgte at komme til Rette med de største
Kreditorer, saasom, foruden de i Texten nævnte, Meyer & Trier, Ryberg,
Blachs Enke, Brødrene Tutein, Hambro &■ Søn, Collstrup, Broberg, Zinn
& Søn, Erichsen, forskellige hamborgske Huse m. ft. En i 1812 af Bank
kontoret i det vestindiske Selskabs Navn stiftet Gæld i Hamborg paa
650,000 Mk. Banco var allerede i 1813 ved Renter, Provision, Disconto
etc. løbet op til 737,000 Mk., hvoraf der, efter Realisation af de i Sikker
hed stillede Kolonialvarer, var 400,000 Mk. tilbage. — Den Vej, man
tilsidst i de fleste Tilfælde fandt var den letteste til at komme ud af
Gældsforholdene, var at opkøbe Fordringerne til Dagens Kurs. I Efter-
aaret 1813 stod f. Ex. Obligationerne af Bancolaanet 1811 i 10 pCt.
(Finanskoll. Forest. 20. Septbr. 1813).
3) Res. til Finanskoll. af 30. Septbr. 1813.
3) Finanskoll. ^ Novbr. 1813.