Den samlede Statsgæld ultimo 1813.
315
Hertil kommer R enterne for 1813, der aldeles ikke vare
betalte, og som bragte Gælden i Jan u a r 1814 op til ca. 40
Mill. Kroner N u tid sm ø n t1).
Den indenlandske Gæld (Kongerigernes og Hertugdømmernes,
incl. Bankkontorernes indenlandske Gæld, Bancolaanene, Laane-
instituternes Gæld, Penge deponerede i Statskassen, Statsfonds,
Priseobligationer, A nnuiteteter etc.) udgjorde paa samme Tid
5.536.000 Rbdl. N avnevæ rdi, 62,665,000 Rbdl. Sølvværdi,
14.739.000 Rbdl. Sølv.
Hvis m an tæ nkte sig Gælden tilbage
betalt i Løbet af 1814 vilde jo Beløbene i Navneværdi og Sølv
værdi (efter officiel Kurs 375) kun tilsammen betyde godt det
halve Beløb (i Sølv) af de her anførte, men da m an selv
følgelig ikke var i S tand til at tilbagebetale dem, m aa det hele
Beløb sammenlægges og giver da 82,940,000 R b d l., hvortil
kommer ca. V* Mill. Rbdl. i Sølv for ubetalte R en ter i 1813.
Den hele indenlandske Gæld m aa da anslaaes til m indst 160
Mill. Ivr., og den samlede inden- og udenlandske Statsgæld —
fraregnet Rigsbankens Seddelgæld — altsaa til ca. 200 Million
Kroner!).
At sidde med en saadan Gæld og ikke vide, hvor man
skulde tage R en ter og Afdrag fra, og med et Pengerepræsen
tativ, hvis Værdi v ar Vs å XA af p a ri, var ikke behageligt.
Værst var det imidlertid, a t m an til selve de løbende Udgifter
foreløbig m aatte gøre Regning paa en Kredit hos Publikum,
dette hverken viste eller havde. Mistilliden fremgik tydeligt af
Komitesedlernes Skæbne.
T rods de stillede Sikkerheder havde
disse Sedler allerede i F eb ruar 1814, en Maaned efter deres
Udstedelse, ta b t Vs af deres Værdi. Følgen deraf var, a t de baade
gav Anledning til Børsspil og til store T ab for dem, der m aatte
tage dem i Betaling fra S tatens Side og atte r m aatte skille sig
af med dem til Opkøberne til Dagens Pris, fordi de ikke havde
9 Paa Grundlag af den detaljerede Opgørelse mellem de danske og norsk
svenske Kommissarier. Samlinger til det norske Folks Sprog og Historie.
V. Christiania 1838.
2) Sammesteds.