344 / 651
Vi vide ingen bedre Afslutning paa Fremstillingen af Statens
F inansvæsen i den her omhandlede Periode end en Gengivelse
a f denne Udtalelse:
„I den danske S tat — siger den Finansdeputerede — er
der forskellige Anledninger til Statsudgifter, alle formede paa
en Maade, som næppe findes hos nogen anden. Foruden Hof
holdning og den indvortes Bestyrelse havde den Sømagt, Land
magt, Gesandter i fremmede Lande, Kolonier i Ost- og Vest
indien, p a a Kysten af Afrika og i det yderste Norden. Det var
saa let muligt, ved a t søge Fuldkommenhed i hver enkelt For
valtningsgren, a t gaa over den Grænse, det Heles Vel skulde
foreskrive, a t forrykke Forholdet mellem det, Statens Vel, især
i Henseende til Forsvarsvæsenet, kunde synes at fordre, og det
Landets Kræfter formaaede.
Derved og maaske tillige ved
Regeringsformen, der frembragte en Idé af Højhed, der saa let
kunde forvexles med Storhed, havde efterhaanden Alt hos os
faaet et Tilsnit af et sto rt Monarki. Vi havde i Forhold til
Landets Evner for stor en Landmagt, for stor en Sømagt, for
stor en Civiletat, for stor en Pensionsetat etc. etc., uden at
alligevel hver enkelt Del altid i forekommende Tilfælde svarede
til det, m an ventede eller fordrede af den.
Det var, som Er
faringen nylig i en vigtig Del p a a saa overtydende en Maade
h a r læ rt os, for meget for vore Kræfter og dog for lidet til
Øjemedet. “
F o r m e g e t f o r v o r e K r æ f t e r og d o g f o r l i d e t til
Ø je m e d e t — det lille Lands evige T ragedje!
320
En Finansdeputerets Udtalelser.