349 / 651
Grossererne søge Lovene imod England mildnede.
325
Anledning, ifaldt Kaperen fuld Erstatning. Idømte Priseretten
Konfiskation, skulde Skib og Ladning sælges ved offentlig Avk-
tion, og
1
pCt. Avktionsgebyr erlægges til Søkvæ sthuset; men
iøvrigt erholdt Kaperen (eller hans Reder etc.) Skibs og Ladnings
Udbytte med Frihed for Told, Accise og alle andre Afgifter.
De to Forordninger — om engelsk Person, Ejendom og Brev-
vexling og
0111
Kaperfarten — modtoges ingenlunde med ublan
dede Følelser af Befolkningen. F ø rst og fremmest bragte de
Købmændene en alvorlig Forskrækkelse; thi disse havde en
Følelse af, a t i en Kamp mellem Danmark og England om,
hvem der kunde gøre den Andens Handel det største Afbræk,
maatte Danm ark nødvendigvis trække det korteste Straa, og a t
en saa hensynsløs Krig vilde falde centnertungt over Landet
og ødelægge det til Grunden. Grosserersocietetet afsendte derfor
en Skrivelse (af 13. November) til R egeringen, hvori det bad
om, at Kondemnationen af engelsk Ejendom m aatte vente, til
man saa, hvilken Fremgangsmaade der blev fulgt i England, a t
Kaperne m aatte faa deres Varer godtgjorte efter Taxation og
foreløbig ved Udlæg af Kongens Kasse, sam t at der m aatte
gives Lejlighed til Inddragning af Tilgodehavenderne i England
og begge Indier, da det modsatte især dels vilde ramme Norge,
hvis Handel fornemmelig v ar paa England, dels gaa ud over
Øresundstolden, der for en stor Del var erlagt i Vexler paa
England. De bad endvidere om, a t Brevvexlingen m aatte ved
ligeholdes under Kontrol, n a a r den kun drejede sig om egne
Handelsaffærer, a t de Beløb, der repræsenterede engelske F o r
dringer p aa D anm ark, m aatte blive p a a de Privates Hænder,
til der var taget endelig Bestemmelse om dem , endelig a t der,
hvis Kondemnationen fastholdtes, m aatte gøres Forskel paa
betroet Gods og Gods, der var sendt for a t sælges, og at der
ikke m aatte beslaglægges Fo rdringer, hidrørende fra, a t Eng
lændere havde lagt Penge ud for Danske (altsaa udenfor den
egentlige Handelskredit).
Men havde m an troet a t faa Noget forandret ved dette
Andragende, havde m an taget grundig fejl. Man var aabenbart
slet ikke paa Højde med Kronprinsens Stemning, og det æ r
bødige Andragende fik et hvast Svar. Det meddeltes nemlig