389 / 651
Peschier & Co. Forretningerne i Norge.
3 6 5
Peschier eller Agier maatte indlade sig paa nye Handelsfore-
tagender uden alle Interessenters Samtykke (cl. e. altsaa Bank
kontorets Billigelse). Af Overskudet bestemtes 10 pCt. til
Reservefond, 20 pCt. til Peschier, 10 til Agier, 10 til Wexelsen
og 40 til Bankkontoret. Forretningen var altsaa fra 1804 i
Virkeligheden en Slags Statsforretning, da det Offentlige baade
var interesseret ved betydelige Beløb og delvis ledede den
gennem sin Agent. Den gik ganske godt i Aarene 1804—07
med et gennemsnitligt aarligt Overskud af henved 50,000 Mk.
Banco, men saa brød Ulykken paany ind over Huset: thi dels
havde man adskillig gammel Gæld at trækkes med fra før 1804,
dels foretoges der forskellige store og meget risikante Forret
ninger, der bragte ny Gæld. (Saaledes var der i 1807, før den
dansk-engelske Krig, paa Schimmelmanns udtrykkelige Opfor
dring, afsendt en Ladning Korn og Fødevarer til Kønigsberg;
men den konfiskeredes af Franskmændene, og Tabet var 140,000
Mk. Banco.) Nu sendtes altsaa i 1808 Wexelsen til Norge for
at gøre Forretninger dér i Huset Peschier
&
Go.s Navn, men i
Virkeligheden paa Statens Vegne. Da man jo ikke tog det
saa knapt med sine Banksedler, havde han nok at gøre For
retninger med, men da de større Næringsdrivende ikke indlod
sig med ham, og de mindre ingen Midler havde, fik Staten
betydelige Fordringer paa disse. Forholdet synes nemlig at
have været det, at Wexelsen betalte de Vareforraad, de Nærings
drivende solgte ham, med Banksedler, ligesom han gav dem
Forskud i Banksedler til Driften af deres Forretninger, og til
Gengæld udstedte de Obligationer for Forskudene; selve Vare-
forraadene bleve, som nævnt, afhændede med Fordel af den
danske Regering gennem Licenshandelen. At man fra dansk
Side har arbejdet i den bedste Mening, er der ingen Tvivl om,
men naar man fra norsk Side har været mindre fornøjet med
hele denne Affære, er det, fordi den naturligvis maatte have
en meget kunstig Karakter og dernæst havde kort Varighed
(nemlig saalænge Banksedlerne rakte til, og Licenserne galdt),
og endelig fordi den skabte en forceret Virksomhed for mang
foldige mindre Skovejere o. 1., som endte med at komme i et
overordentlig betydeligt Gældsforhold; Gælden beløb sig vistnok