3 6 6
Fordringerne paa Norge. Nye Præmietilbud for Tilførsler.
ved dens Stiftelse til Millioner af Kroner Nutidsmønt, thi den
samlede Obligationsmasse, efter Reduktionen m. m., androg
endnu i 1815 688,000 Rbdl., der skulde afvikles i de meget
drøje økonomiske Aar, Norge gennemgik efter 1814. Selve
Huset Peschier, der jo ingen Glæde havde af de Toldindtægter
etc., det norske Handelsrøre bragte Statskassen, og som fore
løbig ikke kunde realisere sine norske Obligationer, gik mere
og mere ned ad Bakke. Peschier døde 1812 som en fattig
Mand, i de sidste Aar understøttet af Staten, Agier havde tabt
Evnen og Lysten til at deltage i Forretninger, Wexelsen var i
Norge, hvorfra han iøvrigt skal have givet Regeringen god
Underretning om Stemningen deroppe, saa at den forstod, at
det var paa høje Tid, i hvert Fald for Norges Vedkommende,
at løsne de altfor stramme Tøjler for Krigsførelsen og Konti
nentalspærringen. I Aaret 1810 var L. N. Hvidt traadt til for
at skaffe Orden i Husets Affærer. Han erklærede den hele
Forretning for „Hasard-Spil“, men mente baade da og senere,
at det var nødvendigt for Staten at holde den oppe, da den
var kendt som en Forretning, der førtes for kongelig Regning.
De norske Fordringer bleve Husets Hovedaktiv, men de vare
ikke likvide, og der var givet Skyldnerne Løfte om Udsættelse
med Inddrivelsen af dem, hvis Krig eller anden Ulykke skulde
indtræffe. I Slutningen af Aaret 1815 nedsattes en Kommission
til Behandling af Husets Affærer, som derefter, ved fornyet
Støtte i Kontanter og Kredit fra Statskassens Side, endelig i de
følgende Aar afvikledes1).
De Bestræbelser, den danske Regering gjorde, for at fore
bygge en Gentagelse af Ulykkerne i 1809, havde dog naturligvis
særlig Kornprovianteringen for Øje. Allerede i Eftersommeren
1809 (28, August) var der udgaaet en Plakat om, at Præmie
ydelsen til Aflader eller Ejer for Tilførsler af Levnetsmidler til
Norge (2 D. G. for hver Td. Smør og Flæsk etc., 1 D. C. for
hver Td. Rug og Hvede, 72 /i> for hver Td. Byg eller Malt etc.)
skulde udvides til at omfatte Skipper og Mandskab, som til
x) Finanskoll. Forest. af 22. Novbr. 1815 og Aktstykkerne vedrørende Huset
Peschier & Co. i Schimmelmannske Sager, Rigsarkivet.