461 / 651
Indkaldelse af tyske Arbejdere.
437
saa Lyset under Krigenx).
Den kongelige Porcellænsfabrik
maatte derimod standse i 1810 af Mangel paa Porcellænsjord
og paa Brænde, og andre Virksomheder, hvor Krigen vanskelig
gjorde Tilførsel af Materiale, eller hvis Arbejder der aabenbart
var langt ringere Brug for end tidligere, gik stærkt tilbage.
Saaledes var der, som foran nævnt, paa de private Værfter i
Danmark i Aarene før Krigen bygget ca. 500 Kml. aarlig og paa
Værfterne i Hertugdømmerne 17 å 1800 Kml., men i Aarene
1808—11 byggedes der aarlig kun 326 Kml. i Danmark og 188
i Hertugdømmerne. Sidstnævnte Sted gik altsaa Skibsbygningen
ned til henved Vi
o 2).
Selvfølgelig gjorde Regeringen, ogsaa paa direkte Maade,
hvad den kunde, for at ophjælpe den indenlandske Industri.
Saaledes indkaldte den tyske Svende for at at ophjælpe Klæde
fabrikationen. Først søgte man at faa 40 tyske Dugmagere og
Tøjmagersvende, som fik Løfte om Rejsehjælp og Fritagelse for
Militærtjeneste. D. Tutein rejste til Schlesien for at indkalde
schlesiske Linnedvævere. Men af de 40 Svende kom kun 15, og
Tuteins Mission mislykkedes, fordi Schlesierne ikke vilde ud
vandre. Senere tillodes det Linnedvæverlavet at søge 16 Linned
vævere indkaldte med Frihed for Militærtjeneste etc.3). En
væsentlig Del af Indførselslicenserne skyldtes ogsaa Regeringens
Ønske om at skaffe Fabrikerne Raaprodukter og Hjælpematerialier;
men desuden ydedes, trods de trykkede Tider, ret betydelige
') G. H. P ra m . Tale paa Kongens Fødselsdags-Højtid. Skand. Literatur-
Selskabs Skrifter. 1811. T h a a r up. 1. c Pg. 426 ff. N y ro p . 1. c. Pg.
224, 320 f'f. R a w e r t. Danmarks vigtigste Industrigrene. Kbhvn. 1850.
Pg. 570 ff.
2) Kommercekoll.
^
April 1814.
Ifi
11
1
®
10
8)
do.
2 _2
April og
19
August 1808, ^ Maj og ^ August 1809.
Tuteins Indberetning, der forelagdes Kongen i Maj 1809, er ret interes
sant. Den gaar ud paa, at de schlesiske Vævere leve et usselt Liv, og
at deres Virksomhed navnlig er Husflid. Bønderne spinde selv den Hør,
de drive paa bitte sm aa Lodder. Hvis m an vilde indkalde Folk, m aatte
man forskaffe dem Jord, saa de bleve Kolonister. Men trods Vævernes
elendige Forhold — der skyldes Landets store Menneskemængde og de
faa Erhvervsgrene — er den usigeligt nøjsomme Befolkning utilbøjelig
til at flytte sig fra Stedet.