Previous Page  463 / 651 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 463 / 651 Next Page
Page Background

Opfindelser og Projekter.

439

Staten under den uhyre Pengenød fandt Raad og Lyst til at

understøtte alle Arter af Fabriker, adskillige endog i ret rigeligt

Maal, og endnu langt større Beløb end her nævnt gaves til Ad­

ministrationen for Manufakturhandelen (i 1809 84,000 D. C.), til

den kongelige Porcellænsfabrik, medens man forsøgte at holde

den gaaende, o. s. v .; det kan næsten forekomme En, som om de

let tilvejebragte Seddelpenge ogsaa her fik lette Ben at løbe paa;

hvor der gik saa meget med, mente man vel, at det ikke kom an

paa nogle Snese eller Hundrede Tusinder mere eller mindre1).

Man kan da egentlig heller ikke undre sig over, at Fabrikanter

og Projektmagere tog al den Nytte af Forholdene, som de kunde.

Rigdommen paa „Opfindelser“ var stor, og Fordringsfuldheden

ikke mindre. Maaske naaede den sidste sit Højdepunkt i Drew-

sens Forslag om, at eftersom Danmarks to vigtigste Papirfabriker

(Drewsens og den Ørholmske) laa paa Sjælland, hvilke to for­

mentlig næsten opvejede de andre Fabriker tilsammen, burde

der forordnes et Forbud mod Udførsel af Klude fra Sjælland,

og et Paabud om, at Udførsel af Klude fra de øvrige Øer kun

maatte ske til Sjælland. Det var ikke ilde fundet paa2).

Patrioter og Statsmagt i Fællesskab arbejdede paa at fremme

Forbruget af de indenlandske Industrivarer, og derigennem alt-

saa ogsaa Produktionen af dem, samt hæmme eller endog fuld­

komment standse Forbruget af udenlandske Industriartikler.

Hermed stod det da atter i Forbindelse, at man offentlig og

privat agiterede for større Tarvelighed: de høje Priser og Nøds­

tilstandene maatte i og for sig paabyde det, man undgik ogsaa

derved Fristelsen til at bruge udenlandsk Luxus, og de sparede

Penge skulde komme de mange Formaal til gode, der i Tider

som disse saa haardt trængte til al den Støtte, de kunde faa.

De to Hovedopfordringer til Tarvelighed kom i Følge med

de to store Forbudslove overfor Omsætningen med Udlandet,

*) Fortegnelsen over L aan ene (hvoraf Texten altsaa kun nævn er de største)

er uddraget a f Kotnmercekollegiets Protokoller for 1808 og følgendie Aar.

De Forholdsregler, der toges til Fremme eller Ordning af forskellige

enkelte Industrier og Haandvæ rk i Hovedstaden, ville findes om talte

nedenfor, tredje Bogs fjerde Kapitel.

s) Aktstykkerne i G. N y ro p . Strandmøllen. Kbbvm 1878. Pg. 250.