Previous Page  488 / 651 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 488 / 651 Next Page
Page Background

og andre Materialier til Bygninger indtil Aarets Udgang maatte

indføres toldfrit fra ikke-fjendtlige Havne og Steder. Fremmede

Skibe skulde ikke betale højere Lastepenge end mellemrigske,

og for Aar 1808 fritoges disse Varer for den halve Forhøjelse

i Tolden.

Alligevel gik Byggeriet saa langsomt, at der til Tider var

ligefrem Vaaningsnød. Allerede i 1808 indkom Fattigvæsenet

med Klage over, at Antallet af Husvilde var meget stort, og

Forholdet forværredes stadigt. Husværterne vilde ikke tillade

de Familjer, der boede hos dem, at tage andre Familjer eller

Enkelte til sig, og jævnlig lod de Lejlighederne staa ledige for

at opskrue Priserne. Man tænkte da først paa at tvinge Hus­

værterne til at tillade Familjer, der selv bleve boende i Lejlig­

hederne, at tage andre til sig, og tillige at tvinge dem til at

udleje deres ledige Lejligheder eller ogsaa sætte dem i Extraskat.

Imidlertid fandtes dog et saadant System for betænkeligt, hvor­

imod man kom til det Resultat, at Efteraars (Michaeli) Flyttedag

burde gaa ind, saalænge Krigen varede, da der lettere kunde

skaffes Husvilde Plads om Sommeren; samtidig med at dette

fastsattes, bestemtes det, at Foraarsflyttedagen skulde være i

Slutningen af Maj (Reskr. 18. Februar 1812). Tillige paatænktes

en Skat pr. Kvadratalen Rum, der stod til den Enkeltes Raa-

dighed, saaledes at Skatten skulde blive des større, jo mere

Areal den Enkelte beboede — dog denne ret snilde og radikale

Ide blev som bekendt ikke realiseret1).

Da det navnlig var de lavere Klasser, der manglede Boliger,

forsøgte man henad Krigens Slutning ved direkte Opmuntringer

at faa Bygninger med Smaalejligheder opførte. Da det dels var

Mangel paa Bygningsmaterialier, dels de udbetalte Assurance­

beløbs formindskede Købeevne, der mere og mere standsede

Byggeriet, fritoges ved PI. af 17. Marts 1812 Enhver, der inden

Udgangen af 1813 havde opført Boliger for Middelstanden til

billige Lejer paa Brandtomterne, for et Tidsrum af 3 Aar for

alle andre reelle Skatter af Bygningerne end dem, der nu hvilede

paa Tomterne, og i anclre 3 Aar fritoges de for Kvadratskatten

4 6 4

Vaaningsnød. Husværterne. Byggebegunstigelser.

*) Kane. H Decbr. 1811.