485 / 651
Kongens Resolution om Erstatningen.
461
Det her meddelte Forslag gik Kongen imidlertid ikke ind
paa, hvad der allerede af den Grund var meget forstandigt, at
de Beregninger, det hvilede paa, vare grebne ud af Luften.
Alene de opbrændte Tømmerforraads Værdi er senere bleven
anslaaet til 4 Mill. D. G., i et enkelt Pakhus brændte der for
130,000 D. G. Uld o. s. fr.1) Medens man ingen samlet, paa-
lidelig Opgørelse har for, hvor store Værdier der ved Bombarde
mentet gik tabt, er det altsaa i hvert Fald givet, at de oven
anførte Beløb ere for smaa, og indrettede for at passe ind i de
4 Mill., der iøvrigt ogsaa ere fremkomne ved en højst omtrentlig
Kalkule over den dansk-norske Stats faste Ejendommes Værdi.
Kongens Resolution gik ud paa, at der hverken af Statskassen
eller ved nogen almindelig Paaligning maatte ventes noget større
Beløb til de Skadelidte end 2 Mill. D. C., at Godtgørelsen kun
maatte gives de Grundejere, som ved Assurance af deres Byg
ninger havde vist tilbørlig Omhu, men da ogsaa tilstaaes, selv
omBygningerne ikke vare helt nedbrændte, men kun beskadigede;
(ogsaa Grundejerne i Københavns Forstæder fik Del i Erstat
ningen, og paa disse maa der være tænkt ved Omtalen af ikke-
assurerende Grundejere, eftersom Grundejerne i selve Byen vare
pligtige til at assurere); at det samme Procentafdrag, der fra
droges for ødelagte, ogsaa skulde fradrages for beskadigede
Bygninger, og at endelig Godtgørelse for ødelagte Vareforraad,
Indbo eller desl. ikke kom nærværende Sag ved, saa lidt som
Skibe og Skibsladninger, Fjenden havde taget, eller andet af
Fjenden paaført Tab2).
kendtgjorde Kancelliet, at de der havde fremmed bjerget Gods i deres
Værge, skulde udlevere det, og at de, der lagde Dølgsmaal derpaa, an-
saaes som Tyve, sam t at det var tilladt dem, der havde Bopæl i de af
brændte Gader, at inkvirere om deres Gods (i Analogi med Fd. af
31. Marts 1705 om Skibbrudne). I Henhold hertil blev en Mand, der
havde opbevaret en anden Mands Pretiosaskrin og taget deraf, idømt
Kagstrygning og Fæstningsarbejde for Livstid. Ligeledes blev en Pige,
som under Bombardem entet havde tilvendt sig en anden Piges Tøj straffet
„som den, der bestjæler skibbrudne Folk, med Kagen og Tugthus paa Livs
tid1. (Juridisk Arkiv. 1808. Domme af 3. Novbr. og 29. Decbr. 1807).
b Skilderiet. 17. Septbr. 1807, jfr. R æ d e r 1. c. I. Pg. 285.
2) Kane.
30
Marts 1808.
18 April