482 / 651
458
Bedømmelse af det engelske Overfald.
clen engelske Regerings egen i Aarene efter 1807, er tilstrækkelig
Forklaring og Forsvar for England og Englænderne selv —
ihvorvel der er al menneskelig Sandsynlighed for, at den engelske
Regering ved at give nogen Tid havde faaet Danmarks Tilslut
ning imod Napoleon under hans Gennemførelse af Tilsitfredens
Bestemmelser. Men i hvert Fald kan Betragtningen ikke være
gyldig for Danmark. Skal der være Tale om nogen Retsorden,
vil det ikke folkeretlig nogensinde kunne forsvares at overfalde
sagesløs Tredjemand, affordre ham hans Ejendele og i Vægrings
tilfælde fare frem med Ild og Sværd. Den dybe Harme over
Flaadens Bortførelse og Københavns Bombardement midt under
en Fred vil derfor aldrig mangle Berettigelse, saalænge man ikke
er kommet til det Resultat, at Spørgsmaalet om Ret, endog
rent elementært, overhovedet ikke kan trives internationalt. Og
ser man bort fra engelske Toryanskueiser, vil ogsaa knapt nok
i England, endsige udenfor dette Land, dets Optræden i August
og September 1807 finde noget Forsvar1). Noget Andet er
Spørgsmaalet om, hvorvidt den danske Regering, selv i sidste
Øjeblik, kunde have forebygget den ulykkesvangre Krig med
England, og om den, efter Krigens Udbrud, burde have givet
den det Sving, den fik — et saameget mere berettiget Spørgs-
maal. som Regeringen ikke blev drevet frem af Nationens
Følelser, men selv gjorde Alt for at hidse Nationen. Dette
er et Spørgsmaal om dansk Statsmandsklogskab, og én
Ting er da sikker: at Statsmandsklogskaben paa hin Tid i
Danmark ikke stod paa Højde med Statsmandshensynsløsheden
paa hin Tid i Evropa — baade hos Danmarks Fjender og hos
dets saakaldte Venner.
Ben moderne tyske Opfattelse i saa Henseende turde f'. Ex have faaet
et ret almengyldig! Udtryk hos O n c k e n . Das Z eitalter der Revolution,
des Kaiserreiches und der Befreiungskriege. B erlin 1886. Pg. 352 ff.
Selv under Hensyn til den engelsk-uvenlige Stemning, der gør sig gæl
dende i Værket, ere Fordømmelsesudtrykkene om den engelske Expe
dition mærkværdig stærke. Men iøvrigt genfindes Onckens Opfattelse
som den ganske almindelige i tysk historisk Omtale af Sagen, endsige
naturligvis i fransk.