481 / 651
Stemningen overfor Englænderne.
457
hversomhelst Forholdsregel, hvor dyrekøbt den end kunde
være, blev god, naar den kunde tilføje Fjenden Skade. At ned
lægge Indsigelse mod denne Stemning blev fra nu af forgæves.
Da J. H. Vogt, den Gang Fuldmægtig i Finanskollegiet, i „Nyeste
Skilderi“ nedlagde Protest imod den grænseløse Forbitrelse og
udtalte, at man ikke maatte forvexle den engelske Nation med
den engelske Regering, og at det vilde føre tilbage i barbariske
Tilstande ikke at læse en engelsk Bog, ikke at købe en engelsk
Vare o. s. v., gjordes der gældende imod ham, at netop i Eng
land, hvor Nationen selv gennem Parlamentet havde Indflydelse
paa Statens Styrelse, maatte ogsaa den selv undgælde for Re
geringens Synder. Saamegen Reservation tog dog endnu Bladets
Redaktion (i November 1807) at den erklærede, at den ikke
billigede de overdrevent mange Skældsord mod Englænderne.
„Dersom Patriotisme ikke bestaar i Andet end at skælde Eng
lænderne Huden fuld, saa har man aldrig haft bedre Lejlighed
til at blive Patriot end i vor Tid“1). Men fra nu af gik man
endog saa vidt, at man vilde oprejse Skamstøtter rundt om i
Byen for Englænderne, og da i den nærmest efterfølgende Tid
— samtidig med at Parolen blev: Udelukkelse af al engelsk og
Enebenyttelse af dansk Industri — de industrielle Projekter
dukkede op i Mængde, kom ogsaa de krigerske Fantasier i
Bevægelse med Opfindelse af nationale Krigsredskaber til Fjendens
Ødelæggelse. Da var det ogsaa, man offentlig foreslog Kaper
togter i de skotske Farvande fra Færøerne som Hovedstation;
„om Kaperne paa disse Toge tillige turde indkræve den gamle
Danag el d paa de skotske Kyster, maatte Regeringen iforvejen
ansøges om at afgøre“2)!
— Den overstrømmende Forbitrelse mod Englænderne tabte
sig, ogsaa i det egentlige Danmark, noget i Krigens sidste Aar,
og der har været Tider efter Krigen, hvor man har villet be
grunde Englands Optræden som et nødvendigt Led i det engelske
Selvforsvar under den vældige Duel mellem England og Napoleon
i hine Krigsaar. Det er muligt, at denne Betragtning, der var
b Skilderiet. 3. Novbr. 1S07.
)
Politivennen. 1807. Pg. 8006 ff. og 1808. Pg. 8384 (Forslag af Lærer Møller).