Retssagen mod Grev Schulin m. fl.
455
cle havde paataget sig at ordne de af Englænderne i Køben
havns Amt foretagne Udskrivninger af Fødemidler m. v. I Mangel
af anden Øvrighed havde de, for at forebygge Plyndring og
Udskejelser, ment det rigtigt at paatage sig Ansvaret for Rekvi
sitionernes Opfyldelse og Fordelingen af Byrderne paa Befolk
ningen efter dens forskellige Evne; men Kronprinsen gjorde
gældende, at de havde „fungeret som Feltkommissariat for
Fjenden“, og paa dette Grundlag rejstes der Sag imod dem1).
De Anklagede frikendtes, men Sagen forvoldte dem stor Kræn
kelse, baade paa Grund af Anklagen i og for sig, og fordi de
havde handlet i bedste Mening, idet de vare gaaede ud fra, at
Fjenden ikke tik mere, end han ellers vilde have taget, men
Befolkningen kom til at lide adskilligt mindre. Deres Optræden
vil man utvivlsomt ogsaa finde mange Sidestykker til i andre
Krige; kun kunde den ikke forenes med den Art Krig, hvor
man forudsætter et luende Had mellem den civile Befolkning
og den fjendtlige Hær, et Had, der udelukker al Forbindelse
mellem de to Parter, og hvor ogsaa den Enkelte i hvert enkelt
Tilfælde kun viger for den umiddelbare overlegne Magtanven
delse.
Yderligere Beviser for, at man ikke i Begyndelsen tog
Sagerne paa den Maade, Regeringen krævede, afgive Grosserer
societetets ovenfor omtalte Henvendelser til Kronprinsen om,
trods Forordningen af 9. September, at turde fortsætte Korre
spondancen med England, og forskellige Retssager mod nogle
af Datidens største Handelshuse for Overtrædelse af Forbuds
lovene. Saaledes havde Handelshuset Suhr &Søn sendt et Brev
over Holland til England, indeholdende Vexler til Klarering af
engelsk Gæld til Beløb af 611 f. Ganske vist var dette sket,
før Forordningen om Indbetaling til Staten af Gæld til engelske
Kreditorer udkom, men da Huset desuden havde sendt flere
andre Breve over Holland til England efter Krigens Udbrud —
og saaledes i hvert Fald flere Gange havde indladt sig i Korre
spondance med Landets Fjender — blev det betragtet som
»Hans Majestæts Mandanters modtvillige Overtræder“, og Gros
9 Reskr. til Kane. af 8. Novbr. 1807 (Brevkopibøgerne).