478 / 651
og afstive dens Modstandskraft; Kronprinsen paa sin Side tabte
Maalestokken for, hvad der kunde udrettes, og Skuffelsen gjorde
ham ilter og uretfærdig og bidrog yderligere til at skærpe hans
hidsige Forholdsregler. Hans Afrejse fremkaldte almindelig Mis
stemning, og Lidet hjalp det, at Bladene forklarede denne som
et skønt Udtryk for Savnet af den elskede Fyrste, et Savn, der
burde mildnes ved Tanken om, hvad han udrettede for Hoved
staden langt borte fra den1). Man underlagde baade hans og
Hærens Ophold i Holsten Hofstatens og Adjudanternes Velbehag
ved at befinde sig derovre, og Almuens Følelser kunde give sig
højst drastiske og lidet ærbødige Udtryk overfor de af Kongen
indsatte Autoriteter2).
Da nu Efterretningen om Kapitulationen naaede Kron
prinsen. vakte Byens hurtige Overgivelse hans højeste Forbitrelse.
Følgen deraf blev den famøse Krigsretssag mod Peymann og
hans Kolleger i Krigsraadet (undtagen Sten Bille, der havde
stemt imod Kapitulationen); en Sag, der endte med, at For
svarets vigtigste Ledere fradømtes Ære, Liv og Gods. Den
haarde og, efter militærkyndig Opfattelse, højst uretfærdige Dom
— Afslutningen paa en, efter juridisk Opfattelse, uforsvarlig
Procedure — formildedes ganske vist saa væsentlig, at den i
hvert Fald ikke blev de Paagældende til videre fysisk Men; men
Sagen viste dog paa lidet hyggelig Maade Tilbøjeligheden hos
Kronprinsen (som ellers tidt hos Folkemasser) til at kaste
Skylden paa Generalerne for de Situationer, som Forholdene
og egen Forblindelse havde medført3). I samme Retning gik
den anden, saare bekendte Retssag fra hin Tid, Processen mod
Grev Schulin, Etatsraad de Goninck og Præsten Rønne, fordi
454
Kronprinsens Bortrejse. Retssagen mod Peymann m. fl.
') Se f. Ex. Dagen 25. August 1807.
2) Ved en under
8
. Marts 1808 aisagt Dom godtgjordes det, at en Person,
Anders Hansen, havde i Esbønderup Kro den 13. Septbr. 1807 sagt til
Politim esteren: „Jeg sk— i Politiet, vi har jo ingen Regering, Kongen
er jo rejst ud af L andet“. Juridisk Arkiv.
1808.
Pg. 135. Jfr.
ogsaa E n g e l s t o f t . Dagbogsoptegnelser. Danske Samlinger. III. Pg-
67 ff.
3) Om Dommen over Peym ann m. 11. se bl. a. R æ d e r 1. c. I og Ø r s t e d s
Erindringer III. Pg. 378 ff.