Demarkationsterrænet. Forstæderne. Fællederne.
471
Maade de Ejere, der havde haft Bygninger liggende indenfor
den foreskrevne Distance paa Glaciet, med Forpligtelse til at
nedrive dem naar det fordredes, kunde faa „Lindring“.
At det var Alvor med Bebyggelsens Indskrænkning paa
Broerne, fremgaar af, at da en Værtshusholder paa Vesterbro
bad om, at han paa Resterne af sin Ejendom maatte genopføre
sit Herberge, et Andragende, Kancelliet tildels støttede, resol
verede Kongen, at der ikke kunde tilstedes Opførelse af Grund
mur eller Bindingsværk. Derimod kunde man til sit Næringsbrug
opføre interimistiske Bygninger eller Skure, helt af Træ, med
Taget etc. af Tegl, Brædder eller Straa1). To Aar etter be
myndigedes Kancelliet til at udstede en Plakat om, at ingen
Bygning maatte opføres paa Broerne eller i Forstæderne, for
inden Demarkationskommissionen havde bifaldet Tegningerne
dertil, at alle Tomter af grundmurede Bygninger, enten de vare
beboede, ubeboede eller anvendtes til Næringsbrug, skulde være
ryddede inden Udgangen af Maj 1811, men at i enkelte Tilfælde,
hvor Billighed syntes at kræve det, Demolerings- og Erstatnings
kommissionen kunde forhandle med de Paagældende om en vis
Erstatning2).
Under alt dette blev der Tale om at flytte Stadens For
stæder et godt Stykke bort, men baade af Hensyn til de nu
værende Forstæders Næringsdrivende, der end ikke maatte have
deres Forretning i Byen, og af Hensyn til selve Stadens Befolk
ning satte de 32 Mænd sig derimod, idet de under alle Om
stændigheder vilde have Forstæderne paa Stadens Grund3).
Ligesom de 32 Mænd i dette Tilfælde holdt paa det Bestaaende,
gjorde de det ogsaa nogle Aar senere, da der var Spørgsmaal
om at sælge Stadens Jorder til Have- og Agerbrug. De mente,
at Jorderne vedblivende burde anvendes til Græsning for det
Stadens Beboere tilhørende Kvæg, hvortil Fællederne, der tildels
vare forbeholdte Militæret, ingenlunde vare tilstrækkelige, og at
22
1) Kane. gg Juli 1808.
!) d°- i r a r 181°-
*)
De 32 Mænds Kopibog, Skr. til Magistraten af 11. August 1808.