501 / 651
Beholdninger af Fødevarer 1807. Provideringskonmiission.
477
de foranstaaende Beregninger, var en 14 å 15,000 Tdr., fandtes
derimod kun 8 å 900 Tdr.; en Beholdning af denne Størrelse
fandtes ogsaa ved senere Opgørelser (saasom Udgangen af Aaret
1810 og Udgangen af Aaret 1814). Men Opgivelserne over
Tilførselen af Smør, der f. Ex. for hvert af Aarene 1808 og
1809 vise 14 å 15,000 Tdr. landværts og 8 å 9,000 Tdr. søværts
Tilførsel, gøre det klart, at der i nogle af Aarene ikke har
været Mangel paa denne Vare i Byen, trods stærke Klager over
Smørprisernes Højde; men i andre Aar var det en sjælden Vare.
Af Stenkul fandtes kun ca. 600 Læster, medens det normale aar-
lige Forbrug var 8,000, af Brænde ca. 7,000 Favne mod et aar-
ligt Forbrug af ca. 67,000 Favne. Medens der foreligger detaljerede
Opgivelser over Forraadet af forskellige Fedevarer, haves derimod
intet Materiale til Bestemmelse af Kød- og Kvægbeholdningerne.
Den 12. August 1807 nedsattes en Provideringskommission
for at tage under Overvejelse, hvordan København lettest og
bedst kunde forsynes med Kød og Kornvarer. Men medens der
jo ikke blev Tale om nogen Belejring af Byen, hvor der var
Spørgsmaal om at udhungre den, var ikke dermed Ordningen
af Stadens Providering forbi — tværtimod blev det en stadig
Opgave under hele Krigen at sørge for saa regelmæssig Tilførsel,
at Priserne ikke skulde løbe for højt til Vejrs, og den ubemid
lede Befolkning derved lide Nød. Selvfølgelig havde de Hand
lende allerede strax, da Belejringen nærmede sig, skruet Priserne
til Vejrs trods Øvrighedens Advarsel derimod (Raadstueplakat
af 19. August 1807), men det var først i de følgende Aar, at
Prissvindelen for Alvor tog fat og krævede alvorlige Modfor
holdsregler.
Under 25. November 1807 nedsattes en Provideringskom
mission for København, det øvrige Sjælland, Møen, Falster og
Laaland for at undersøge, hvormeget der fandtes af Levnets-
midler, hvormeget der vilde medgaa i det følgende Aar, og hvor
ledes det manglende kunde skaffes tilveje. Kommissionen kom
dog hovedsagentlig kun til at virke for København, og trods
den stærke Kritik, der øvedes imod den — hvad man ikke kan
undre sig over, da den, uden at ødelægge de Handlende, skulde
passe Smaafolks Tarv —, synes den at have gjort endel Nytte