507 / 651
Brød og Brødkorn.
483
sig i Stand til at forsyne Bagerne mecl Rug før næste Indhøst-
ning, at Brødet indtil videre skulde bages af én Del Rug, én
Del Hvede og én Del Byg — et Blandingskornsbrød, man ansaa
for bedre end det Rugbrød, der brugtesx). Senere var der
ingen stor Mangel paa Brødkorn, og naar Udførselen af bagt
Brød gennem Stadens Porte forbødes i Marts 1812 — et For
bud, der i Juli 1812 dog indskrænkedes til grovt Brød af Rug
eller Blandingskorn, forsynet med Provideringskommissionens
Mærke — hidrørte dette kun fra, at Bønderne under de øje
blikkelige Kornpriser stod sig ved at købe Brød i Hovedstaden,
bagt af billigere Korn, samtidig med at de solgte deres Korn
paa Torvet til de stærkt stegne Priser. Det var dette, For
budet vilde forhindre2). Hele Perioden igennem indkom der
Ansøgninger fra Møllere og Bagere om Forhøjelse af Taxterne
for Malning og Sigtning og for Bagning. Som Exempel paa
Stigningen i Møllerpriserne kan nævnes, at medens en Td. Rug
før 1807 maledes og sigtedes for 28 $ , sattes Taxten i
Februar 1807 til 44 /3, i December 1808 til 50 /3, i Januar 1810
til 56
¡i,
i Marts 1811 til 1 D. G. o. s. fr. Paa samme Maade
steg Bagerpengene fra Aar til andet; lægger man hertil For
øgelsen i Taxten for Kornmaaling og endelig den uhyre For
øgelse af selve Kornpriserne, er det intet Under, at Brødet
stadig blev dyrere; en hel ny Bagertaxt for Bagning og Salg af
Rugbrød fremkom ved Reskript af 24. December 1811. Men
baade Sælgere og Købere vare stadig utilfredse; Stadens Borgere
opkøbte selv udenfor Byen de ankommende Kornvarer, hvad
de ved Skrivelse til Øvrigheden af 12. December 1812 advaredes
imod, eftersom Korn, Smør, Flæsk og andre Fedevarer ikke af
Bønderne maatte sælges paa Veje og Kroer udenfor Staden eller
paa Gader eller Gæstgivergaarde i Staden, men kun paa Byens
Axeltorv. Helt utaalelige bleve Forholdene i 1813, da i Efter-
aaret en Td. Rug var steget til 20 Rbdl. og derover, og først
efter Freden kom Reaktionen.
X)
1809.
2) Ø rsted s Erindringer IV, Pg. 105.
31*