Previous Page  54 / 651 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 54 / 651 Next Page
Page Background

30

Tyendehold.

klagede over løse Sæder, Spektakler og Uorden*). Af de 34,229

tilhørte de c. 13,000 eller 2/s Militærstanden og Embedsstanden.

Intet Under, at naar Byens Befolkning vilde have Alburum,

stødte den mod Fæstningsportene, og at naar Byens borgerlige

Øvrighed vilde rejse Hovedet, fik den en forsvarlig Dukkert

af Kancelliet!

En for Datiden særlig betydelig Erhvervsgruppe var dernæst

Tyendeklassen. Denne udgør en stedse ringere Del af Kultur­

befolkningerne. Den overflødiggøres mere og mere. Naar det

Almene paatager sig Budetjenesten i dette Ords videste Forstand,

naar det Offentliges Vagthold er tilstrækkelig Sikring, da bliver

det mandlige Tjenerskab til Unytte. Naar der ikke spindes,

syes, bages i Hjemmet, naar der ingen Gulve er at skure, intet

Vand at bære op, naar Lys og Varme kræver stedse mindre

Pasning, da bliver ogsaa det kvindelige Tjenestetyende mere

overflødigt. Dertil kommer, at Tjener- eller Tyendegærningen

i de demokratiske Samfund skyes mere, det rent personlige

Afhængighedsforhold yndes ikke, og jo mere fremskredet Sam­

fundet er, jo mere der er Brug for Arbejdet udenfor Husgær-

ningen, des højere maa Tyendearbejdet betales (Amerika). At

holde Tyende er derfor blevet langt mere Luxus end tidligere.

At holde mange Tyende er fint, fordi det er dyrt (England).

Men i gamle Dage naaede Tyendehold ned ogsaa til den lavere

Middelstand, og hver Mand af den højere Middelstand og der­

over havde mindst én Tjener2).

Forskellen paa Tyendeholdets Størrelse i Begyndelsen af

Aarhundredet og nu er i højeste Grad paafaldende. Man kan

anslaa Antallet af Husstande i København 1801 til ca. 24,000.

I 1890 var Tallet ca. 74,6203). I 1801 var Antallet af mandlige

9 Mest bidrog maaske hertil de flere Hundrede udenlandske Hvervede

(Geworbene), som Nyerup kalder „for en stor Del liderlige og ryggesløse

Mennesker, der have en saare fordærvelig Indflydelse paa Københavns

Karakter i de lavere Klasser.“

2) Jfr. F. J. Meier. Folkehold i København paa Holbergs Tid. Museum 1890.

8) Der findes for Folketællingen af 1801 ingen Opgørelse af Familjernes

Antal. Naar man imidlertid sammenlægger Antallet af Ægtepar med.