Embeds- og Militærklassen.
27
Rettest bør vel ogsaa Pensionistklassen — den militære og
civile Embedsstands Invalider — henføres hertil. Den udgjorde
1,181 Personer af Mandkøn, 2,139 af Kvindekøn eller tilsammen,
indbefattet noget Tyende, ca. 4 pCt. af Befolkningen.
Hvilken uhyre social Rolle har da dette ikke spillet: 20 pCt.
af Befolkningen tilhørende Militæret og dettes Husstande, 10 pCt.
Embedsstanden og „den lærde Republik“, 4 pCt. Pensionist
klassen, ialt en Tredjedel af Befolkningen tilhørende de ikke
borgerlige Erhvervsklasser!
Det var saaledes ikke alene Københavns almindelige Erhvervs
muligheder. der allerede dengang bevirkede, at den „med Hen
syn til at den indbefatter en tre og tyvende Del af hele Statens
Folkemængde, med god Føje kaldes et Kæmpehoved paa en
Dværgekrop“. (Nyerup). Det var i en væsentlig Grad Hoffet,
Militæret, Embedsstanden, Universitetet, der gav Byen sit Præg,
og det er næppe nogen Overdrivelse at sige, at hvis man tænkte
sig disse Institutioner fjærnede, og dermed ikke blot den Befolk
ning borte, der direkte tilhørte dem, men ogsaa den, der igen
levede af Hof- og Militærbefolkningen m. m., da var ikke Halv
delen af Byens Befolkning bleven tilbage.
For Midten af det syttende Aarhundrede er Antallet af dem,
der stode i Kongens Tjeneste — indbefattet alle de Haandvær-
kere, der maatte henføres herunder og indbefattet Militæret —
anslaaet til henved Halvdelen af Københavns Befolkning, og
man har sat dette Vasalforholds Udstrækning i Forbindelse med
den glatte Gennemførelse af Enevælden1). Og helt ned i vore
Dage har den store Andel, Embeds-, Universitets- og Militær
standen udgør af Københavns Befolkning, vistnok haft sin
væsentlige Betydning for Statens indre, og i visse Øjeblikke
maaske ydre, politiske Udvikling. Ved Aarhundredets Begyn
delse har det omhandlede Forhold næppe haft nogen stor politisk
Betydning, fordi der ingen Lejlighed var for Byens Befolkning
9 Jfr. J. A. F ri deri cia, Kbhvns. Befolkningsforhold i det 17 Aarhundrede.
Hist. Tidsskrift
6
te R., 2det B. Endvidere, for Tiden under Christian
den femte og Frederik den fjerde, Ed. Holm: Danmark-Norges indre
Historie. Kbhvn. 1885—86. II Pg. 402.