48 / 651
ANDE T KAP ITEL .
Folketællingen 1 Februar 1801 og Folketællingen 1 Februar 1890. Social
Sammenligning af de to Tællingers Resultater. Det numeriske Forhold
mellem Kønnene. Fordelingen i Aldersklasser. Fordelingen efter ægteskabe
lig Stand. Erhvervsfordelingen. Immaterielle Erhverv. Embedsklassen. Mili
tæret. Tjenestetyende. Fattige. Søfarende og Fiskere. Øvrige borgerlige
Erhverv.
Hovedstadens sociale Liv, dens Selskabs- og dens Hverdags
liv havde dog naturligvis først og fremmest sit Grundlag i Befolk
ningens Sammensætning, i Samfundsklassernes Fordeling.
København var Rigets Hovedstad, Suverænens Residens,
Hovedcentret for al aandelig og materiel Magt i den enevældige
Konges Riger og Lande. Dette afspejler sig skarpt i Befolknings
lagenes Fordeling, saaledes som denne er at tyde ud af den
Folketælling, der fandt Sted den 1ste Februar 1801. Resultaterne
af denne Folketælling offentliggjordes, karakteristisk nok, ikke
for Samtiden. Denne erfarede kun selve Folketallet. Først en
hel Menneskealder efter gaves noget fyldigere Oplysninger sam
tidig med Offentliggørelsen af Folketællingen 1834. Disse Op
lysninger vise os en udpræget soc'ial Forskel mellem Datidens
og Nutidens København1).
Forskellen viser sig ved første Øjekast i, at Folketællingen
af 1801 er den eneste af Aarhundredets Tællinger, hvor man i
København træffer flere Personer af Mandkøn end af Kvindekøn.
Af de 100,975 Indb. vare for hver 1000 Personer de 511 af
9 Jfr., for det følgende, Statistisk Tabelværk, Første Hæfte, Kbhvn. 1835,
og Tabelværk til Københavns Statistik Nr. 10, Kbhvn. 1892.