609 / 651
Kommunalbestyrelsens Mangel paa Frisind.
585
Kancelliets Y tring, at Privilegierne
ikke vare givne for
Stadens Øvrighed, men for
StadensBorgeres Skyld, kaster et
skarpt Lys over Datidens kommunale Styre.
Sætningen var
sand, ikke blot formel, men ogsaa reel, og den var af den
Grund ingen Sofisme, at Stadens Øvrighed jo netop ikke repræ
senterede Stadens Borgere. Den Maade, hvorpaa Stadens dele
gerede Borgere i Overensstemmelse med Privilegierne første
Gang valgtes, kunde være god for Midten af det syttende Aar-
hundrede; den Maade, hvorpaa de senere valgtes, var en Parodi
paa Valget af en repræsentativ Forsamling. Og da Magistraten
helt og fuldt valgtes af Regeringen (der altsaa indirekte ogsaa
tog Del i Valget af de 32 Mænd), blev den hele Kommunal
bestyrelse en Art Udløber af Regeringen, som derigennem fik
en naturlig R et til at have Haand i Hanke med den. Privile
gierne bleve en R ettesnor for Regeringen, hvorefter den burde
træffe Bestemmelser om, hvad der gennem Kommunalbestyrelsen
kunde fordres af Stadens Borgere.
Men de 32 Mænd kunde
ingen Autoritet skaffe sig overfor Magistraten, denne ikke over
for Kancelliet — efter den Maade de bragtes til Verden paa
og ingen af Parterne kunde med nogen Myndighed paaberaabe
sig de Privilegier, hvis Aand og Formaal længst var bortvejret.
Forudsætningen for, at Kommunalbestyrelsen kunde have støttet
sig til Privilegierne opadtil, var, at den havde Stadens Borgere
at støtte sig til nedadtil. Men ikke alene, at den ikke faktisk
havde det, og ikke alene at Kommunalbestyrelsens lukkede
Klikemøder ingen Interesse skabte hos Befolkningen
selve
de to Forsamlinger, de 32 Mænd og Magistraten, vare for
nøjede med Situationen, som den var (d. v. s. fornøjede med
sig selv). Det er saaledes i denne Sammenhæng af Interesse
at se, at da Kommunalanordningen af 1840 var under Over
vejelse og Forberedelse, var det Kancelliet, der vilde give Bor
gerne en forholdsvis udvidet Valgret, medens det var Borgernes
saakaldte Repræsentanter og deres Øvrighed, der holdt imod;
overfor Kancelliets Forslag om direkte Valg med lav Census,
krævede Magistraten indirekte Valg, medens de 32 Mænd
ønskede højere C en su s; det var Frederik den Sjettes Kan