605 / 651
Sammenstød mellem Magistraten og Rentekammeret.
581.
og paa Grund af forsinkede Afleveringer af Vurderingsforret
ninger samt ved andre sammenstødende Omstændigheder, var
den hele Skatteopkrævning forskudt saaledes, at Magistraten
maatte opkræve for tre Kvartaler paa én Gang. Rentekammeret
fandt selvfølgelig en saadan Fremgangsmaade yderst uheldig,
og da Magistraten ikke kunde bringes til at erkende sin Uret,
forestilledes Sagen for Kongen, der gennem Rentekammeret lod
Magistraten tilkendegive Kongens Misfornøjelse over, at den
ved utidige og ugrundede Indvendinger havde foraarsaget skade
lige Forsinkelser, der bleve til stort Besvær for Skatteyderne
(Resol. af 2. Septbr. 1808). Da gik Magistraten ud af sit gode
Skind. Ganske imod Skik og Brug tilsendte den Kongen direkte
en „Forestilling“ (af 19. Septbr. 1808), hvori den anførte hele
den Række af Undskyldningsgrunde, den mente kunde diskul-
pere den, deriblandt ogsaa at det egentlige Arbejde paahvilede
Stadskonduktør og Rodemestre, og at Magistraten, der ogsaa
havde Stiftsam tmands- og Amtmandsforretninger, ikke kunde
tage Del i Beregninger o. 1., men kun have det overordnede
Tilsyn. Da den ikke var sig bevidst — hedder det i Skrivelsen
— i dette eller noget andet Tilfælde i sin hele Embedsførelse
at have forsømt eller tilsidesat, meget mindre overtraadt nogen
af sine Pligter, „har det været o s lig e s a a uventet som højst
smerteligt at vorde tilkendegivet Deres Majestæts Misfornøjelse
over P ligtforsømm else“. Uden Majestætens Tillid til dens Em
bedsførelse, kan Magistraten ikke paatage sig at handle „med
den Autoritet og Kraft, som Embedets Vigtighed og dets mange
forskellige Forretninger fordre“. Derfor har Sagens Udfald „dybt
saaret“ Magistraten, der slutter med at haabe, at Kongen, efter
nu at have faaet Sagen og dens Bilag direkte forelagte, „vil anse
os og vort Forhold i denne Sag fra et fordelagtigere Synspunkt
end den, hvori vi have Anledning til at tro, at Sagen har
været Deres Majestæt allerunderdanigst forestillet“.
Dette util
slørede Angreb paa Rentekammeret og dets Forestillinger og
hele Skrivelsens ejendommelige Form indbragte kun Magistraten
en ny og meget alvorlig Tilrettevisning fra Kongen (i Skr. til
Magistraten af 27. Septbr.).
Det hedder i Svaret, at Kongen
ikke har villet nægte at modtage Magistratens direkte Fore