600 / 651
værkere. Ved milde Gaver, ogsaa til ikke-jødiske Formaal, lagde
Jøderne deres Ønske om at
komme i Fællesskab med
den
øvrige Nation for Dagen.
(I Aaret 1815 gav saaledes det
jødiske Repræsentantskab i Anledning af Kongeparrets Kroning
det efter Datidens Forhold overordentlig betydelige Reløb af
40,000 Rbdl. S. V. til Oprettelse af 5 Senge med fri Kur og
Pleje paa det kongelige Frederiks Hospital).
Men man stod
haardt imod fra alle Sider, Lavene, Embedsstanden, Sædvaner
og Love lagde dem alle Hindringer i Vejen, og Reaktionen ude
fra, i Forbindelse med selve den jødiske Reaktion og Obsku-
rantisme, gjorde de Mænds Arbejde vanskeligt, der vilde skaffe
Frihed og Lighed for Jøderne tilveje.
Spørgsmaalet om Jøderne gav sig et literært og et stats
retligt Udslag.
I førstnævnteHenseende førte det til den be
kendte literære Jødefejde, der udbrød i 1813 i Anledning af
Th. Thaarups Oversættelse af Buchholtz’ „Moses og Jesus“ (ud
kommet i Tyskland 1803).
Hvor barokt og barnagtigt end
Buchholtz’ Skrift var, vakte det dog ved sin ufordulgte Hen
sigt, at samle saameget Had mod Jøderne som muligt, megen
Opsigt, og affødte en omfattende Pjece- og Bladliteratur. Blandt
det bedste, der fremkom, var Nathansons første literære Arbejde,
den anonyme Forerindring til Lueder, der kort og klart giver
en værdifuld Oversigt over Landets økonomiske H istorie i Krigs-
aarene (for at bevise, at ikke Jøderne, men de almindelige
politiske og finansielle Forhold havde Skyld i de økonomiske
Ulykker). Paa Jødernes Side stod endel „Gammelliberale“, der
ogsaa i den foregaaende Tid havde benyttet enhver Lejlighed
til at fremhæve Jødernes Bestræbelser for egen Oplysning og
national Ligestillethed, og ved Slutningen af Fejden traadte
endog Jens Baggesen i Skranken for dem.
Det mest notable
Navn blandt Modstanderne var den kongelige Konfessionarius
B a sth o lm 1).
A t Fejden vakte uhyre Opsigt og var saa om
fattende, beviser dog ikke absolut, at Sagen havde dybe Rødder.
Thi dels var man jo i det Hele stærkt literært interesseret paa
hin Tid, dels indeholdt en Polemik af den Art en saadan R ig
576
Jødernes egne Emancipationsbestræbelser. Den literære Jødefejde.
J) Se om den literære Jødefejde: Chr. V. Chr i st ensens Fremstilling
i „Museum“ for 1890.