598 / 651
574
Angiverier. Jødernes Handelsvirksomhed.
saaledes Kassereren ved Banken, Hvalsøe, havde taget Opgæld
for Udlevering af store Partier Skillemønt, inddroges bl. a. Fir
maet Meyer
&
Trier i Sagen, og ihvorvel der under de fore
tagne Forhør Intet fremkom, der kunde bebrejdes Firmaet, op
gav man kun Sagens videre Forfølgning af Hensyn til Bankens
Kredit (Bankkasserer Hvalsøe blev afskediget, hvormed Sagen
h en lagdes)1).
Det var, besynderligt nok, i Anledning af lig
nende Sager, der hyppigt opstod ved Angiverier, at Kongen
vendte sig imod det Angiverisystem , han selv havde indført og
lagt saamegen Vægt paa.
Da alle de Handels- og Kommuni-
kationslove m. v., der udkom i hin Tid, havde en eller anden
Paragraf, hvori der lovedes en Del af det paagrebne Beløb til
den, der denuncerede Lovovertræderen, er det intet Under, at
der til T idens øvrige Demoralisation kom et Angiverisystem af
den modbydeligste Art.
Kongenfremhævede da lejlighedsvis
overfor Kancelliet, at Angiverisager kun burde fremmes, hvor
det var i det A lmenes Interesse (og politisk forstandigt); hvor
dette derimod ikke var
Tilfældet, „mensnarere personlig Lyst
til at fortrædige andenMand aabenbart
fremlyser som Denun-
ciantens Form aal, bør
denne ej finde sin lidet roesværdige
Hensigt understøttet ved offentlig Autoritet“ 2).
Angrebene paa Jøderne have dog næppe været helt grund
løse. Dels er dette et almindeligt Indtryk, man f'aar, ved at
gennemgaa Datidens Handelskonfliktssager, dels har det megen
indre Sandsynlighed for sig.
De Jøder, der tilhørte Børsen,
havde et for indgaaende og nøje Kendskab til alle Pengetrans
aktioner og for gode Forbindelser med Slægt og Venner i Ud
landet til at undgaa Fristelsen af Spekulationer i Fællesskab,
og selv om Datidens Opfattelse af den Skade, Metaludførsel etc.
kunde fremkalde, var skæv og overdreven, foretoges dog sikkert
mange Omsætninger, som en mere sart Handelsmoral ikke vilde
have godkendt som berettigede paa hin Tid.
De Jøder, der
vare vante til at løbe Landet rundt som Smaahandlere, have
vistnok ikke nægtet sig at udbytte Bøndernes Uvidenhed og
Tr
28. Novbr. 1809.
) K a n c - X Januar ISIOT
2) Kane. I; Novbr. 1811 og kgl. Resol. af 23. Juli 1812.