593 / 651
Kongeparrets Kroning. Fred over Landet.
569
Gang vendte sig hos dem , der turde nærme sig Kongen, derfor
ogsaa tilsidst direkte imod ham.
Men Folket var roligt, og de meddelte Stormandsudtalelser
vare de yderste, kendte Udbrud af Dignitarbevægelsen. — Saa
føjede Kongen sig, og i April 1814 genindførtes, som sagt, den
gamle Statsskik. Derefter deltog Kongen i Wienerkongressen,
uden synligt Udbytte for Land og Rige. Og den 31. Juli 1815,
paa Kongeparrets Sølvbryllupsdag, kronedes det i Frederiksborg
Slotskirke med megen Pragt og under Folkets Festjubel. Den
hellige Salvingsolie fornyede den Glorie om Majestæternes Floveder,
der omgav dem i Livet og i Døden. Og Resten af Olien hældtes
ud over Landet og virkede stilnende: havde der i de stormfulde
Aar været nogen Revægelse, udglattedes nu det sidste Skvulp,
havde der i hin Tid været et svagt Ekko fra Verdenshavets
Drøn, hørtes herefter ingen Lyd fra den Kanal, hvor Vandene
vare ledede ind, og hvor ingen Krusning af Overfladen kom til
syne. Men paa Kanalen sejlede Frederik den Sjette, siddende i
Forstavnen af sin Baad og iført det Admiralsskrud, der sømmer
sig den Øverstbefalende.
Medens Krigsaarene saaledes ikke medførte nogen For
styrrelse af Samfundsfreden, politisk set, gav de adskillige Anled
ninger til moralsk Forstyrrelse. Hvorledes de indirekte paavir
kede den almindelige Samfundsmoral, er omtalt tidligere; men
de forøgede desuden direkte Forbrydelsernes Antal, i hvert Fald
i Hovedstaden. Der var en evig Klage over, at Tyverier og
Hælerier foregik i et Omfang, som man aldrig før havde kendt.
Dette Forhold h avde, efter Datidens egen Opfattelse, sin
Grund i, at der var samlet meget ledigt Militær, og, naar
Kapreriet laa stille, mange ledige Matroser i Hovedstaden. Der
næst var Fattigvæ senet ude af Stand til at hjælpe de Nød
lidende; Forældre holdt ikke deres Børn til Skolen, men lod
dem drive om paa Gaden; Politiets underordnede Personale var
ude af Stand til at røgte sin Gærning, saa at det endog fandt
sig i den Uskik, at Bøndernes Vogne vare omgivne af rapsende
Drenge i saa store Skarer, at Bønderne vare bange for at bort
jage dem. Endvidere var der et Utal af Brændevinskældere