588 / 651
nation, der skulde have strakt sig over flere Aftener, men hvor
Kongen d o g , da første Aften var forb i, takkede foi udvist
Loyalitet, men opfordrede Borgerne til — paa Grund af Lysenes
Dyrhed — at lade det være nok hermed. (Reskr. 1. Novbr. 1809).
A lt eftersom Kongen erklærede Krig eller Fred, fulgte Literatur
og Presse Svingningen. Da K ongen , efter Kielerfreden, blev
nødt til at erklære Napoleon Krig, fandt Baggesen det belejligt
at begynde Udgivelsen af et Skrift, han havde forfattet imod
Napoleon. Ganske vist var dette Angreb paa den hidtil for
gudede Helt Offentligheden saa drøj at sluge, at selve denne
Sag rejste Spørgsmaalet om Politiets Censorret og gav den ydre
Anledning til Plakaten af 1814 *); men man var iøvrigt ikke
forvænt. Under hæfligc Anklager var den sørgelige Krig mod
Svgrig i 1808 bleven erklæret, men da Freden med Arvefjenden
slu ttedes, aabnede „Skilderiet“ strax sine Spalter for et Digt af
N. T. Bruun:
Til Dana Svea Haanden rækker,
Og Nora signer denne Pagt;
1 Palmens Ly, som den bedækker,
Er Enighedens Grundvold lagt2).
Er Meningen, endog grammatikalsk set, noget uklar, er den
dog aabenbart god nok.
Kongen selv passede iøvrigt paa, at ingen Ildesindethed
fik Lov til at fæstne sig.
I Aaret 1810 var der udspredt
R ygter, „som kunde værenedslaaende og foruroligende for
Residensstadens Indvaanere“ — nemlig om en ny fjendtlig Ex-
pedition mod Sjælland og K øb enhavn 3).
Men paa Kongens
Befaling bekendtgjorde Kancelliet, at Rygterne vare grundløse
og ondskabsfulde og satte i Omløb for at svække den offentlige
Tillid. I 1812 var det R ygte udspredt i København, at 30,000
Englændere skulde være landede ved Føhr og Sylt, i hvilken
Anledning Kongen gav Politimesteren Ordre til at fængsle
504
Befolkningens Servilitet. Rygter i København.
9 Ør st eds Erindringer. I. Pg. 98.
2) Skilderiet. 6. Januar 1810.
s) Jfr. Medd. fra Krigsarkiverne. Kbhvn. 1892. Pg. 169—70.