589 / 651
Kabinetsregeringens Indførelse.
565
en Mancl ved Navn Jes Regenburg og udvise hans Svoger (der
var fra Lybæk), da de formentes at have Del i Rygtets Ud
spredelse x).
Naturligvis var Kongen ikke heller i Uvidenhed om, at der,
trods Digte, Illuminationer og mythiske Tillægsnavne, var Tider
og Steder, hvor der herskede Uro og Utilfredshed: selve de
anonyme Skrivelser og uoverlagte Udtalelser vidnede om, at
Folket dog ikke var af S ten , og at der kunde opstaa Tanker,
som under andre offentlige Forhold kunde være bievne af gene
rende Art. Dog størst har maaske Misstemningen været i Krese,
hvor Kongen var sikker paa, den ikke vilde give sig noget offent
ligt Udslag, men hvor den nagede dybt og stadigt — de høje
Embedsstands- og Adelskrese. Allerede før Krigen havde Kron
prinsens Ophold i Kiel medført en Regering uden Enhed, og
hvor Statsraadet var skudt tilside, medens Regentens personlige
Mening omtrent blev enebestemmende.
Da nu Christian den
Syvende var død, reskriberede Kongen (under 19. Marts 1808),
at de Kollegier, der havde umiddelbar Forestilling, skulde i alle
Sager, der krævede kongelig Resolution, indsende deres Fore
stillinger skriftlig, hvorefter Kongen enten vilde forsyne dem
med Resolution til endelig Afgørelse eller befale, naar de skulde
behandles i Gehejmestatsraadet. Men under hele Krigen blev
der saa langt fra afholdt noget Statsraadsmøde, at det var fra
„Hovedkvarteret“, Kongen afgav sine Reskripter og Resolutioner,
i Reglen vel efter Kollegiernes Forestillinger, men under For
handling med sine Adjudanter istedetfor med sine Ministre: et
Kabinetsregimente var indført med Kongen selv som den egent
lige Kabinetschef, et Overfeltkommissariat, hvorfra alle baade
civile og militære Sager expederedes. At dette har vakt Em
bedsstandens Harme i høj Grad, er der ingen Tvivl om. Endnu
fyrre til halvtreds Aar efter er dette Punkt ikke til at komme
over for den ellers saa loyale A. S. Ørsted, og dobbelt maatte
denne Regeringsmaade krænke Koltegieherrerne paa Grund af
de krasse R esolutioner, der kunde komme til Svar paa deres
') Reskr. af 3. Aug. 1812 til Politimester Bagger (Kongens Brevkopi-
bøger).