594 / 651
570
Forbrydelsernes Tiltagen i København.
rundt om i Byen, som vare Samlingskipper for Tyvekomplotter,
og paa Højbroplads, kaldet Tyvetorvet, og i Adelgade havde
man ligefremme Hælermarkeder, hvor stjaalet Gods var sikkert
paa at faa Afsætning. Endelig havde selve Staten i sit „For
bedringshus“ , til hvilket man ogsaa idømtes for Smaatyverier,
en Planteskole for Forbrydere. Hele denne Række af Forhold,
i Forbindelse med Tidens almindelige Svindel- og Spillehang
(inclusive Lidenskaben for Tallotteriet) nævnedes som Aarsager til
den umaadelige Retsusikkerhed, fredelige Borgere led und er1).
Autoriteterne havde søgt at raade Bod paa Ondet, men
stod magtesløse. Det befaledes, at Patruljer af Sø- og Land
etaten skulde bistaa Politiet med at holde Orden og attrapere
Tyvene og Hælerne paa Højbroplads, ligesom tidligere i Adel
gade (Reskr. til Kancelliet 24. Juli 1809).
Da der med stor
Frækhed blev stjaalet Kobberplader og Kobberrør etc. fra
Christiansborg Slotsruiner, kundgjordes det, at Pladsen hver Nat
vilde blive besat med Vægtere med skarpladte Geværer, der til
lige hver Time skulde ringe med Arbejdsklokken for at vise, at
de vare aarvaagne paa deres Post. (Bekendtgørelse fra Politi
mesteren af 6. Januar 1812). Og da man dog ikke kunde be
vogte hvert privat Hus paa samme Maade, maatte Politimesteren
bekendtgøre (1. Septbr. 1813), at Husejere og Beboere burde
holde deres Døre lukkede, anskaffe sig nye Laase, selv vaage
over, hvem der gik ind og ud af Husene og Lejlighederne, i det
Hele udvise den største Forsigtighed og Paapasselighed „under
nærværende Tidsomstændigheder, hvor der mere end nogensinde
gøres Brud paa den offentlige Sikkerhed“. Befolkningen var saa
opskræmmet, at man foreslog at indføre Galgen som Straf for
Tyverier2). Endelig besluttede Regeringen sig til at give Politi
direktøren R et til at udstede Spionbeviser, som d en , der med
delte Oplysning om Forbrydelser, ene maatte forevise Dommeren,
naar han blev grebet sammen med de Forbrydere, han havde
angivet.
Endvidere bleve de til Politiets Raadighed staaende
x) Jfr. en Afhandling af Højesteretsassessor Enge l ha r t om dette Emne i
Nyt juridisk Arkiv. XII. Pg. 1 ff.
2J Skilderiet. 27. Novbr. 1813