Klassemotiver til Angrebene paa Jøderne.
575
skaffe sig Kobber og Sølv for store, men forholdsvis værdiløse
Seddelpakker. De Jøder, der vare henviste til Skakren og Mar
skandiserhandel, have vel ogsaa taget deres Del i de Varekøb,
af hvilke mange havde en mistænkelig Lighed med ligefremme
Hælerier. Anklagerne mod Jøderne genfindes da ogsaa i Frem
stillinger andetstedsfra, hvor Forholdene lignede vore, og vare
sandsynligvis ikke heller dér grebne ud af Luften1).
Men det maa paa den anden Side huskes, fra hvem herhjemme
Anklagerne kom. Fra en Embedsstand, der var særlig forbitret
paa Jøderne, fordi flere af dem havde Kongens Øre og havde
vundet ham, dels vel ved direkte Pengeforstrækninger, dels ved
deres fortrinlige Forbindelser med Udlandet, der til Tider kunde
anvendes med megen Nytte for Staten, dels endelig ved en
utvivlsom Troskabsfølelse, der gav Kongen personlig Sympathi for
dem, og som bragte ham til — maaske endog paa Trods af Kolle
giernes Angreb — personlig at tage sig af dem. Anklagerne kom
dernæst fra den usigelig bornerte Forsamling, de 32 Mænd, hvis
Fabrikanter, Haandværksmestre og Handlende havde samme
Interesse af at blive af med deres jødiske Konkurrenter, som de
havde haft i umindelige Tider forinden.
De kom endelig fra
en Almue, der i Aarhundreder var bleven opdraget i Had og
Foragt overfor Jøderne, og som, paa Grund at enkelte jødiske
Familjers Formuer, havde overdrevne Forestillinger om hele det
lille Samfunds opsamlede Rigdomme, ligesom den i det Hele
var rede til at slaa løs, hvor Raahed af hvilkensomhelst Art
kunde faa et Objekt.
Jøderne selv havde netop i hin Tid bestræbt sig for at naa
ud over deres tidligere Pariaforhold. Ved Indretning af ud
mærkede Friskoler søgte de at fremme Ungdommens Oplysning,
særlig ogsaa dens danske Opdragelse, ved Præmier til Mestre,
der vilde tage jødiske Lærlinge i Tjeneste, søgte de at modvirke
den udelukkende Sysselsættelse med Handel, som var en Arv
fra Fortidens Tvangsforholdsregler. Af de ca. 2,400 Jøder, som
dengang fandtes i København, hvoraf 740 voxne Mandspersoner,
vare da ogsaa 50 Studerende og Kunstnere og 140 Haand-
0 <Jfr. Beer. Die Finanzen Oesterreichs 1. c. Pg. 34 35.