601 / 651
dom af gensidige personlige Udskældninger, og var saa gennem
syret af Skandalen, at den allerede af den Grund vilde have
beslaglagt Interessen, selv i Krese, hvor ellers det trykte Ord
sjældent naaede n e d 1).
I statsretlig Henseende blev Følgen først den, at det, for
at formindske Brugen af det odiøse Ord „Jøde“, ved kongelig
Resolution af 17. August 1813 bestem tes, at der skulde tillægges
Bekendere af „den mosaiske R elig ion“ i offentlige Udfærdigelser,
som ikke vedkom Religionen, Benævnelse alene efter deres borger
lige Stilling og ikke efter deres Religion. Dernæst udkom under
29. Marts 1814 den Forordning, hvorved Jødernes borgerlige
Stilling i de fleste Henseender bragtes paa samme Fod som
deres kristne Medborgeres, og der først afløstes i sine Hoved
bestemmelser veel Grundloven af 1849.
Angrebene paa Jøderne i hin Tid maa for en Del betragtes
som et Udslag af Tidens onde Samvittighed; man skulde have
Nogen at lade egen Harme over egen Demoralisation gaa ud
over og sprang da over Gærdet, hvor det var lavest.
Jøderne
udgjorde jo i Virkeligheden kun en meget lille Part af det store
Hele. Men dette Hele karakteriseredes dengang i moralsk Hen
seende ved en Regering, der benyttede alle Midler for at skaffe
Penge, under Mottoet non olent, en Embedsklasse, hvis Nøds
tilstand fremkaldte Bestikkelser og Bedragerier; en Borgerstand,
optaget af Spilleraseri og Svindel, en Almue, fordærvet ved de
løse Elementer, indkvarterede Soldater og ledige Matroser re-
kruterede den med — kort sagt, A lt det, der maatte fremkomme
i en syvaarig Krig, hvor Staten uafbrudt arbejdede som den,
der har Falliten for Øje, hvor alle Regler for Handel og Om
sætning vare stillede paa Hovedet, hvor saadanne Krigsmidler
anvendtes som Angiveri overfor Landsmænd og Kapertogter
overfor Fjenden, og hvor derfor Alt i Alt Tilstandene maatte
ende med Afslappelse og med en Forringelse af Normen ikke
blot i økonomisk, men ogsaa i moralsk Henseende.
9 Da Buchholtz
1
Bog i 1803 udkom i Tyskland, affødte den ikke mindre end 28
selvstændige Pjecer for og imod —vel tildels af lignende Aarsager som her
hjemme. (Jfr. Gråtz. Geschichte der Juden. XI. Leipzig 1870. Pg. 612),
Jødernes statsretlige Stilling. Den almindelige Demoralisation. 577
Rubin: 1807—14.
37