583 / 651
Stemningen i Danmark under Krigen.
559
tidligere; selv fra dansk Side var man bleven klar over Vanske
ligheden v ed , under en Krig som den førte, at vedligeholde
den militære og tildels den politiske Forbindelse med Norge,
medens det særlig nationale Moment selvfølgelig kun kunde
spille nogen Rolle i Norge, hvor man havde sin Nationalitet at
hævde eller at frelse, men ikke i Danmark, der mente det norske
vel forvaret ved dets organiske Forbindelse med det danske.
Medens Krigen altsaa fremmede Gæringsmomenter i Norge, der
i det afgørende Øjeblik fik væsentlig Betydning, fremkaldte den,
som vi have set, ogsaa Stemninger og Tilstande i de tyske
Statsdele, der vare svækkende for Fællesstatens Bestaaen, og
der allerede den Gang let kunde have faaet aktuel Betydning,
ligesom de ingenlunde bleve uden Indflydelse paa senere Tiders
Begivenheder.
For det egentlige Danmarks Vedkommende have vi særlig
omtalt to Tidspunkter, da der var aabenbar Utilfredshed til
stede, nem lig ved Begivenhederne i Krigens Begyndelse og i
Tiden umiddelbart efter Bankerotten. At Hæren ved Krigens
Begyndelse var i Holsten, hvor man m ente, den ikke havde
Noget at gøre, og at Kronprinsregenten, da Fjenden var for
Døren, kun var et Døgn i sin Hovedstad, maatte begge Dele
virke nedslaaende og har til Tider og paa Steder ogsaa frem
kaldt en virkelig harmfuld Stemning. Denne har imidlertid kun
kunnet faa Luft i en eller anden uoverlagt Ytring eller i mali-
ciøse, mere eller mindre berettigede Skumlerier1).
I Pressen
lagde man allerunderdanigst Alt ud til det bedste, og vil man
være Sandheden tro, kan man heller ikke nægte, at Befolkningen
forsaavidt ingen Grund havde til at vredes, som den hverken
kunde vide ud eller ind om, hvad der var rigtigt eller fejlt; den
saa, at Tingene gik galt, men hvis Skylden var, kunde den
ikke bedømme, allermindst i en Tid, hvor Borgerne vel fik at vide,
hvad der var sket, og hvad de havde at gøre, men hvor Kund
skab til Sagernes Gang, endsige Ræsonneren derover, var ude
lukket. De T illøb, der vare til Misfornøjelse, fik altsaa kun
x) Jfr. ovenfor Pg. 454 og Engel stofts Optegnelser, Danske Samlinger
III, Pg. 67 tf.