Previous Page  579 / 651 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 579 / 651 Next Page
Page Background

A. S. Ørsted og

Trykkefriheden.

5 'r p '

O D D

Rækken af reaktionære Presse forholdsregler, navnlig i Krigs­

perioden, havde vænnet sig til at afvente Politimesterens T il­

ladelse, før et Blad eller Skrift udkom. Men da Krigen var

forbi og dermed forsaavidt Forsvaret for extraordinære Presse­

love bortfaldet, og da Almenheden atter kunde og burde have

beskæftiget sig med Statens Forhold indadtil og udadtil og med

det offentlige Ve og Vel, var dette ikke blot hindret ved Plakat

af 1810, der kun tillod politiske Tings Omtale i de priviligerede

Blade — som altsaa i hvert Fald vare underkastede egentlig

Censur — , men hindret over hele Linjen ved en Politibom for

Offentliggørelsen af hvilketsomhelst Skrift under 24 Ark. Følgen

var det offentlige Livs S tilstand , „Vi alene vid e“-Principets

Regimente.

Det var en tilfældig Aarsag (som vi senere skulle omtale),

der overhovedet bragte Plakaten af 1814 til Verden, men medens

Offentligheden i Øjeblikket ikke saa dens Betydning, vare Auto­

riteterne ingenlunde i Uvidenhed om , at foruden den Censur,

de politiske Blade vare underkastede, og den Censur, domfældte

Forfattere vare ifaldne, var man her ifærd med at skabe Censur

for saagodtsom hele Literaturen.

Men den hellige Alliances

Reaktionsprincip sejrede. Dog var der en virkelig Modstand at

overvinde, thi i Kancelliet hævede der sig vel kun én Stemme imod

Plakaten, men denne Stemme var A. S. Ørsteds; hele det øvrige

Kancelli stod sam let til den anden Side, og dets Indstilling fulgtes

at Kongen. Ikke for Intet ansaaes A. S. Ørsted under Frederik

den Sjettes Regimente for den, der søgte at holde igen mod

den overhaandtagende Reaktion, og med Rette udtaler han i

sine Erindringer, at netop paa Presseforholdenes Omraade havde

han stedse hævdet de liberale Ideer. Ganske vist hørte han

ikke til de Mænd, der satte deres Person og Stilling ind , ja,

han fandt sig endog i, at man bag hans Ryg traf Foranstalt­

ninger, man sædvanemæssigt burde have raadspurgt ham om 1).

Men indenfor sin Embedskres og saalangt hans Stemme rakte,

traadte han kraftigt op imod den kommende Reaktion, og da

han under Udarbejdelsen af sine Erindringer har været forhin-

b Jfr. Ør s t e d I, Pg. 109 og liere andre Steder i hans Erindringer.