579 / 651
A. S. Ørsted og
Trykkefriheden.
5 'r p '
O D D
Rækken af reaktionære Presse forholdsregler, navnlig i Krigs
perioden, havde vænnet sig til at afvente Politimesterens T il
ladelse, før et Blad eller Skrift udkom. Men da Krigen var
forbi og dermed forsaavidt Forsvaret for extraordinære Presse
love bortfaldet, og da Almenheden atter kunde og burde have
beskæftiget sig med Statens Forhold indadtil og udadtil og med
det offentlige Ve og Vel, var dette ikke blot hindret ved Plakat
af 1810, der kun tillod politiske Tings Omtale i de priviligerede
Blade — som altsaa i hvert Fald vare underkastede egentlig
Censur — , men hindret over hele Linjen ved en Politibom for
Offentliggørelsen af hvilketsomhelst Skrift under 24 Ark. Følgen
var det offentlige Livs S tilstand , „Vi alene vid e“-Principets
Regimente.
Det var en tilfældig Aarsag (som vi senere skulle omtale),
der overhovedet bragte Plakaten af 1814 til Verden, men medens
Offentligheden i Øjeblikket ikke saa dens Betydning, vare Auto
riteterne ingenlunde i Uvidenhed om , at foruden den Censur,
de politiske Blade vare underkastede, og den Censur, domfældte
Forfattere vare ifaldne, var man her ifærd med at skabe Censur
for saagodtsom hele Literaturen.
Men den hellige Alliances
Reaktionsprincip sejrede. Dog var der en virkelig Modstand at
overvinde, thi i Kancelliet hævede der sig vel kun én Stemme imod
Plakaten, men denne Stemme var A. S. Ørsteds; hele det øvrige
Kancelli stod sam let til den anden Side, og dets Indstilling fulgtes
at Kongen. Ikke for Intet ansaaes A. S. Ørsted under Frederik
den Sjettes Regimente for den, der søgte at holde igen mod
den overhaandtagende Reaktion, og med Rette udtaler han i
sine Erindringer, at netop paa Presseforholdenes Omraade havde
han stedse hævdet de liberale Ideer. Ganske vist hørte han
ikke til de Mænd, der satte deres Person og Stilling ind , ja,
han fandt sig endog i, at man bag hans Ryg traf Foranstalt
ninger, man sædvanemæssigt burde have raadspurgt ham om 1).
Men indenfor sin Embedskres og saalangt hans Stemme rakte,
traadte han kraftigt op imod den kommende Reaktion, og da
han under Udarbejdelsen af sine Erindringer har været forhin-
b Jfr. Ør s t e d I, Pg. 109 og liere andre Steder i hans Erindringer.