Plakat af 13. Ma.j 1814.
553
Andragende fremkom Kancelliet med et varmt skrevet Forsvar
for Anonymitet, i hvert Fald i periodiske Skrifter (selvfølgelig
mod Redaktørens Ansvar), erklærede Skaden for ringe, men
Nytten for meget stor, og bad om, at det fremtidig maatte
give Tidsskriftsudgivere en saadan Tilladelse, naar Udgiveren
var en anset og hæderlig Mand.
Kongen gik imidlertid nødigt
ind derpaa, og idet han dog gav sit Samtykke, tilføjede han,
at slige Kancellitilladelser i hvert Fald maatte gives paa Kan
celliets eget An- og Tilsvar, at Tilladelserne kun maatte gælde
indtil videre og under ingen Omstændigheder meddeles Udgivere
af politiske Artikler og A fhand linger1).
Det var A. S. Ørsted — nylig indtraadt i Kancelliet — der
fik dette med til Indstillingen om Tidsskriftsanonymiteten og
derved ogsaa tilsidst fik Kongen til at give efter, men dette
Held fulgte ham ikke i den kort efter følgende Sag, der blev af
afgørende Betydning for Pressens Stilling i lange Tider, og der
i Virkeligheden kaldte Censuren tilbage, saa at Trykkefrihed kun
blev et tomt Navn i Danmark.
Ifølge Forordningen af 1799, § §26 og 27, skulde der af alle
Aviser og Tidsskrifter saavelsom af ethvert Skrift, der ikke ud
gjorde over 24 Ark, fra Bogtrykkeren tilstilles Politimesteren et
Exemplar, før Bladet eller Skriftet uddeltes eller solgtes til
Andre. Dersom Politimesteren fandt noget strafværdigt eller
utilbørligt i Skriftet, skulde han strax forbyde Udsalget og tage
alle trykte Exemplarer under Forsegling samt indsende Skriftet
med sin Betænkning til Kancelliet, der tog Beslutning i Sagen.
Det var nu bleven en uheldig Praxis at vente med at sælge
Skriftet, til man havde faaet Meddelelse fra Politiet, men Lovens
Ord tillod utvivlsomt, at man strax begyndte Salget uden at
vente paa Politimesteren. Det var dette sidste, der nu blev sat
en Stopper for. Ved Plakat af 13. Maj 1814 fastsattes det, i
Overensstemmelse med Politidirektørens Forslag, at Udlevering
eller Salg ikke maatte ske, før Politidirektøren havde tilkende
givet, at Gennemsyn havde fundet Sted, eller der var gaaet 24
9 Kane.
J814. Jfr. Ør s t eds Erindringer. I. Pg. 113.