572 / 651
5 4 8
Forbud mod Meddelelser om fjendtlige Sejre.
kun den første fik Tilladelsen, medens Kongen afslog den andens
A n søgn in g1). Denne Regel fulgtes nu fremtidig, kun saadanne
Svende fik Bogtrykkerprivilegium, der kunde og vilde overtage
et bestaaende Trykkeri, medmindre der var nedlagt et Bog
trykkeri, saa at i hvert Fald det Antal Bogtrykkerier, der nu
fandtes, ikke overskredes.
Paa denne Maade fik Chr. Græbe
Lov til at overtage Adressekontorets Trykkeri efter Morthorsts
Enke & Go2); G. H. Seidelin, Udgiveren af Bladene „Dagen“
og „Politivennen“, der under 8. Maj 1805 havde faaet sit Pri
vilegium fradømt paa Grund af Overtrædelse af Presseloven, fik
paa ny T illadelse til med egne Redskaber og eget Personale at
trykke sine Blade, eftersom Censor havde ytret „Tilfredshed
med den A and , der hersker i disse B lade“, og Kancelliet
erklærede ham for „en talentfuld og kundskabsrig Mand, hvis
periodiske Blade ere læste med almindelig Interesse“ 3). Enkelte
andre Privilegier gaves, efterhaanden som et Trykkeri nedlagdes,
og endnu i 1814 var Motiveringen til et Privilegiums Udstedelse,
at der, ligesom i 1808, var 22 Bogtrykkere i Staden, men deraf
kun 20 i Drift, saa at Tallet faktisk ikke vilde blive over
skredet 4).
Skarpt at begrænse Bogtrykkeriernes Antal var jo imidlertid
kun en Sikkerhedsforanstaltning og intet direkte Angreb. Dette
tog andre Former.
Da hele Evropa var optaget af Frankrigs
Kampe paa den pyrenæiske Halvø, og vi selv havde en spansk
fransk Aflægger paa Livet af os, kan man ikke undre sig over,
at Bladene bragte Meddelelser fra udenlandske Aviser om For
holdene dernede — Meddelelser, der jo umuligt altid kunde
fortælle om franske Sejre.
Fra fransk Side klagede man imid
lertid over saadanne Publikationer, og Kongen befalede derfor
sine Embedsmænd at „forebygge og forbyde“ Artikler i Bladene,
der kunde være ubehagelige for venligsindede eller allierede
21
x) Kane. gg Decbr. 1808.
2) do. ^ Januar 1809.
3) do. Jg Marts 1811.
4) do-
\
Juli1 181b S Februar 1814.