568 / 651
544
Tyske Skuespil. Billetpriser.
ved de Forandringer, der skulde gøres for at indrette den iil
Theater, og man havde i hvert Fald bedre Brug for Pengene
end nu at stikke dem i et T h ea ter1). Der kom saaledes ingen
ny Theaterbygning i Stand, men man spillede da Komedje
rundt om i de Lokaler, man havde. Skulde det være offentligt,
maatte det være efter særlige Bevillinger, saaledes som nys om
talt for det Wedel-Jarlsbergske Selskabs Vedkomm ende2) ; i Aaret
1812 f: Ex. gaves der Gorbin Franck af Odense T illadelse til i
de tre Sommermaaneder at give tyske Skuespil i København,
mod at der hver Maaned gaves én Forestilling til Fordel for de
danske Fanger i England og iøvrigt mod de sædvanlige Afgifter
til Fattigvæ senet3). Men efterhaanden gjorde man iøvrigt ogsaa
de private Komedjespil offentlige, saa at man ikke blot havde
Venner og Bekendte som Tilskuere, men ogsaa betalende Til
skuere.
Dette sidste sattes der dog en Stopper for nogle Aar
efter Freden, idet det ved R esolution af 9. August 1817 f'ast-
sloges, at der ikke i nogetsomhelst Sprog maatte opføres offent
lige Skuespil for Betaling andetsteds i København end paa den
kongelige danske Skueplads, ja, at Regeringen egentlig efter
Theatrets Privilegier kunde forbyde alt privat Komedjespil, men
i hvert Fald ikke vilde se igennem Fingre med det, der gaves for
Betaling. Priserne for Theaterbilletter i Krigens Tid fastsattes
under 27. Marts 1811 for det kongelige Theater til 2 D. G. i Parket
og første Pladsloge, 9 Mk. i første Parterre og anden Pladsloge,
4 Mk. i andet Parterre og 3 Mk. i Galleriet; i Hoftheatret var
højeste Pris 9 Mk., laveste 3 Mk.
Men da Opkøb gennem
Mellemmænd („Billetsjoverne“) var saare almindeligt, have natur
ligvis de faktiske Priser, Publikum betalte, været adskilligt højere
(jfr. ovenfor Pg. 433).
I kirkelig Henseende var den rationalistiske Retning endnu
den herskende, om end Brydningen mellem den gamle og den
ny Tid ogsaa her var at mærke.
Grundtvigs berømte Dimis-
x) Finanskoll. ^ Maj 1812.
2) Kane.
1811.