567 / 651
Privatskuespil. Theatre.
543
end i det rent Æstetiske — , men foreløbig kunde man dog
være fuldt begejstret for den ene af Parterne uden at forkætre
den anden, og det forrige Aarhundredes literære Autoriteter
fungerede endnu, medens de nye vandt deres første Sporer
(Rahbek — G. Molbech o. fl.).
Ikke mindre stærk var Interessen for Theatret. Selv Krigen
og Krigsaarene afbrød ikke det private Komedjespil, Klubbernes
og Selskabernes Forestillinger, Privattheatrene i rige H jem 1).
Til de offentlige Theaterforestillinger reves man om Billetterne,
og der manglede ikke Planer til at skaffe forøget Lejlighed til
offentligt Skuespil. Saaledes ansøgte Kammerherre, Baron Wedel-
Jarlsberg, der havde Bevilling til, at det under hans Beskyttelse
staaende Skuespillerselskab for Københavns Vedkommende maatte
opføre Skuespil i Sommermaanederne Juni, Juli og August, da
det kongelige Theater var lukket, om Laan til Oprettelse af
et Theater paa Hjørnet af Amaliegade og St. Annæ Plads.
Ejeren af den dér beliggende Ejendom vilde sælge den for
27,000 Daler Species (108,000 Kr.) eller, efter Kursen i Be
gyndelsen af 1812, ca. 200,000 D. G. De fornødne Indretninger
vilde koste 50,000 D. G., saa Theatret vilde staa i ca. 250,000
D. G., hvoraf Wedel-Jarlsberg søgte at faa de 160,000 D. C.
tillaans af Staten mod første Prioritet i Ejendommen og 6 pCt.
aarlig Rente og AMrag (hvoraf de 4 pCt. Rente). Begæringen
blev imidlertid afslaaet, da Sikkerheden ansaaes for ubetryggende,
thi man mente, at Ejendommen vilde dels gaa ned i Pris, saasnart
den nuværende høje Kurs faldt, dels tabe og ikke vinde i Værdi
*) Det minder næsten om den romerske Kejsertid, naar man læser om,
hvorledes Justitiarius og Medlem af den norske interimistiske Regerings
kommission Enevold de Falsen midt under de alvorligste Forviklinger,
hvor han indtog den mest ansvarsfulde Post, lod opføre sine Stykker
paa det nye dramatiske Selskabs Privattheater i Christiania og selv
„høstede stadig Bifald som en talentfuld Dyrker af den dramatiske
Kunst“, Anstrængt over Evne af sit Embedsarbejde bukkede han under
for det periodiske Tungsind, han i Aaringer havde lidt af; „om Afte
nen 16. Novbr. 1808 forlod han det dramatiske Selskabs Theater, og
næste Morgen opskylledes hans afsjælede Legeme af Christianiafjordens
Bølger.“ (Biografisk Lexikon. V. Pg. 64 ff.). Jfr. Daae. Det gamle
Christiania. Pg. 316—17.