570 / 651
546
Anvendelsen af Presseforordningen af 1799.
Det Nyttige og det Skønne trivedes altsaa under Krigen,,
dyrkedes og sam lede Interesse om sig. Selvfølgelig maatte dog
Enhver, der tænkte paa Andet end at klare det daglige Livs
Fornødenheder, i første Række være optaget af, hvordan Lan
det skulde komme vel fra den usalige Krig, men nogen offentlig
Debat om politiske Forhold, ydre eller indre, lod sig ikke føre,
den offentlige Interesse blev med Magt tvunget bort fra Syssel
sættelse med Statens højeste Formaal og Realisationen af dem,
det offentlige Liv bragtes ind i en Gænge, der efterhaanden
gjorde et helt Slægtled forholdsløs overfor Varetagelsen af
Landets Styrelse og af Nationens Livsinteresser. Vejen hertil
banedes i Krigens Aar, dels under Paaberaabelse af Krigstidens
Medfør, mest i Følge med den Reaktion, der i stedse fastere
og mere bevidste Former afløste de liberale Tendenser hinsides
det nye Aarhundrede.
Presseforordningen af 27. September 1799 kunde, som foran
omtalt, være taalelig for Offentligheden i en frisindet Regerings
Haand, men kunde ogsaa under en stigende Reaktion ved sine
haarde Straffebestemmelser anvendes til at skræmme Almen
heden fra enhver fri Diskussion om offentlige Anliggender. Og
i denne Retning gik Benyttelsen af den ligefra Aarhundredets
Begyndelse, ligesom den allerede før Krigen var bleven yderligere
skærpet ved Forbudet mod i Bladene at meddele Rygter om
almindelige eller offentlige Foranstaltninger og ved Befalingen
om at standse Forhandlingen af enhver Tidende og ethvert
Pg. 325): „Herlige, dyrekøbte Planker skæres itu, for i en Kiste at jorde
saa mangt et Afskum af det menneskelige Køn“. Men da Kurvekisterne
vare indførte, og en anset, patriotisk Kvinde, Maria Smith, Datter af
Etatsraad de Goninck, var bleven begravet i en Kurvekiste, endda
udenfor Byen, blev han fuldkommen extatisk. Gode Mennesker ville
f'aa Erstatning „hisset, hvor Eders nærværende Legemers skønneste
og ædleste Dele ved en raskere Flugt vorde forenede med Eders udøde
lige Aand“. Denne raskere Flugt fremkommer ved Kurvekisten. „Tan
ken om at kunne v.aagne op i Graven taber derved noget af sin
Skrækkelighed. De ædl er e Legemets Dele synes ogsaa lettere igennem
den mere aabne Vidjekiste at kunne naa deres Bestemmelse, og denne
Begravelsesmaade maa saaledes tillige være dem kær, der tro, at hine
Dele ikke strax følge med Aanden, men fra Legemet først engang i
Tiden skulle vorde afsondrede“. (Penia. VI. Pg. 105).