575 / 651
„Adresseavisen1^ Avertissementer og Abonnementspris.
551
for Ansvar.
De Blade, der intet Privilegium havde, maatte
ikke indeholde nogensomhelst faktisk eller ræsonnerende politisk
Fremstilling fra Ind- eller Udland, enten det vedrørte Forfatning
eller Forvaltning, og ovenikøbet blev det Kancelliet og ikke
Domstolene, der afgjorde, om en Meddelelse eller Udtalelse var
politisk, og som kunde konfiskere Bladet, hvis det ansaaes for
at have overtraadt L o v en 1).
Det var imidlertid ikke alene paa det handelspolitiske eller
almenpolitiske Omraade, Regeringen greb ind.
At Tilladelsen
til at overdrage sit Blad til en anden eller beholde det (som
Enke) efter den tidligere Udgivers Død blev gjort afhængig af
Regeringens Stadfæstelse af den ny Redaktør, er næsten selv
følgeligt2).
Men kuriøst er det at se den Iver, hvormed man
endogsaa beskæftigede sig med saadanne Spørgsmaal som Pri
sen for et Blad og dets Avertissementer. Da saaledes Privilegiet
til Udgivelse af Adresseavisen var ifærd med at udløbe, ansøgte
Direktionen om Privilegiets Forlængelse for sig og Efterkommere
i 20 Aar mod en Betaling af 2,500 D. G. aarlig til Kongens
Kasse.
Dette bevilgedes paa Betingelse af, at Abonnements
prisen vedblev at være 2 D. G. aarlig, og at heller ikke Aver
tissementsprisen forhøjedes uden Kongens Tilladelse. Man vilde
ikke give Forbud mod Avertering i andre Blade — ligesom
„Statstidende“ helst vilde have Politik monopoliseret for sig,
vilde naturligvis „Adresseavisen“ helst have Avertissementer
forbeholdt sig alene — , men paa den anden Side opretholdtes
Bevillingen til Adresseavisen, for at Borgerne dels kunde have
et almindeligt benyttet Blad at avertere i, dels kunde nøjes med
at holde ét Blad, og det et, der ikke indeholdt politiske Efter
retninger, men „kun almennyttige Kundskaber og Avertisse') Indstilling fra Kane. 18. Septbr. 1810. PI. 2. Oktbr. s. A. Den 29.
Septbr. ansattes Legationsraad Nissen som Censor.
2) Saaledes da Seidelin var død, og Rahbek tiltraadte Redaktionen af
„Dagen“, ligesom da Enken vilde afstaa sine Rlade („Dagen“ og „Politi-
9
vennen“) til to Bogtrykkersvende, da Rahbek fratraadte. (Kane.
April 1811 og
Decbr. 1812).