5 5 6
A. S. Ørsteds Udtalelser om Plakaten af 1814.
clret fra at dokumentere sin Stilling i denne Sag, og hans Votum
tillige giver et karakteristisk Udtryk for den energiske og ind
trængende Maade, en ung, men højt anset Kancellideputeret
kunde fremsætte sin Indstilling til Kongen p aa, skulle vi her
meddele Slutningen af denne Indstilling 1). Vi forbigaa da den
hele juridiske Dokumentation, der paaviste Uforeneligheden af
de projekterede Bestemmelser med Forordningen af 1799, særlig-
dennes § 26 , og der var rettet baade im od, at et Blad eller
Skrift ikke skulde kunne udgives samtidig med et enkelt Exein-
plars Overgivelse til Politim esteren , og imod Administrationens
hermed forbundne R et til, uden Henvisning til Dom stolene, at
forbyde Offentliggørelsen.
A. S. Ørsted slutter sin Indstilling med følgende Ytringer:
„Endelig vover jeg allerunderdanigst at bemærke, at jeg ikke
kan gøre m ig noget Begreb om, hvad der bliver tilbage af den
Trykkefrihed, hvormed Deres Majestæt og Deres højsalige Hr.
Fader have erhvervel sig Evropas Opmærksomhed og Folkets
Taknemmelighed, saafremt Forordningens § 26 skal forklares
anderledes, end jeg har antaget. At man uden Censur kan faa
Skriftet trykt, er sandelig ingen Velgærning, naar Forfatteren
ikke har Ret til at udgive det uden T illadelse, og denne Til
ladelse kan tilbageholdes, uagtet Skriftet Intet indeholder, hvor
for Forfatteren ved Domstolene kan drages til Ansvar. For
fatteren har da hverken den Tryghed, Censuren giver, eller den
Frihed for vilkaarlig Magt, som det medfører at kunne ved
rI rykken kundgøre Alt, som ikke ved Domstolene kan anses for
en Overtrædelse af L o v e n e .
Skal Forordningen af 27. Sep
tember 1799 § 26 saaledes forstaaes, vilde det være en sand
Lykke for Danmarks Vedkommende, saafremt Lovens 2. Bog,
21. Kapitel igen maatte sættes i Kraft. [Idet her Censuren førte
Ansvaret fra Forfatteren over paa C en so r.]
Deres Majestæt
vilde, i N aade, anse den Frimodighed, hvormed jeg har sagt
m ine 1 anker om denne Genstand. Sagen ligger mig paa Hjertet
l)
Ørsteds Votum (hans Koncept)' findes i Akterne til PI. af 1814. (Rigs
arkivet). I sine Erindringer I, Pg. 100, udtaler Ørsted, at da han nogle
Aar tidligere (altsaa i Slutningen af Fyrrerne) vilde gennemlæse sin Ind
stilling, var den ikke til at finde.