KjøbenhavnsBrandsorsikring

1 0 2

GENFORSIKRINGEN

over til at kræve Ekstratilskuddet indbetalt i dennes samlede

Fond. Selv med denne Indrømmelse betragtede Kjøbenhavns

Brandforsikring Fællesskabet for saa værdifuldt — ved store

Katastrofer vilde den faa sin Risiko halveret —at dens Ledelse

ogsaa kunde gaa med til denne Ordning.

Under Brandforsikringens indre Drøftelser om den ny Ved

tægt og Tarif hvilede Forhandlingen, men blev atter genop

taget i Foraaret 1886. Ret hurtigt naaede man til foreløbig

Enighed om et noget ændret Forslag. Sammenslutningen skulde

alene omfatte København, Forstæderne og Frederiksberg. Da

Landbygningerne andet Sted havde reassureret en Del Fa

brikker, skulde der undtages et tilsvarende Antal af Kjøben

havns Brandforsikring. Brandskaderne skulde bæres med

Halvdelen af hver Forening og Præmieindtægten deles lige

for Ejendomme med Tillægspræmie, men for Beboelsesejen

dommene saaledes, at Kjøbenhavns Brandforsikring for den

Halvdel af Risikoen, som overførtes til Landbygningernes, skulde

betale 5 5/g Øre af hver 100 Ivr., Landbygningernes derimod

kun 3

5/6

Øre af den Part, som overførtes til Kjøbenhavns.

Kontrakten skulde være uopsigelig og bindende i 10 Aar, men

derefter kunne opsiges med 1 Aars Varsel til hvert Aars 1. April.

Alligevel strandede Forhandlingen i sidste Øjeblik.

Dens Gang havde tydeligt lagt for Dagen, at Kjøbenhavns

Brandforsikring var den drivende, Land bygningernes Brand

forsikring den tilbageholdende Part. For det førstnævnte Sel

skab var det Ønsket om en Halvering af den stærkt samlede

Risiko, som var det bestemmende Motiv, for sidstnævnte en

ubestemt Frygt for at fremkalde en Kløft mellem den stor

københavnske og den egentlige Landbo-Risiko. Set paa denne

Baggrund behøvedes kun en forholdsvis Ubetydelighed for at

bringe den møjsommelig sammentømrede Bygning til Fald.

I sidste Øjeblik blev det af Landbygningernes Brandforsikring

erklæret for en ufravigelig Betingelse, som »ogsaa blev hævdet

under den indledende mundtlige Forhandling, at ingen af

Forsikringerne skal have Ret til at foretage yderligere Gen

forsikring af sine Risikoer«1). Da Kjøbenhavns Brandforsik-