Previous Page  33 / 183 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 33 / 183 Next Page
Page Background

32

STYRELSE OG ADMINISTRATION

Som Følge af de senere Aars Dyrlid er Satserne bleven for­

højet. Fra 1904 er der ansat 2 Revisorer (tidligere 1).

Brandforsikringens Karakter som offentligt Institut havde i

dens første Vedtægt — af 31. Janua r 1731 — fundet Udtryk

i Bestemmelsen om, at den skulde have sit

Kontor

paa Byens

Raadhus og afholde sine Møder i de 32 Mænds Sal1). I Over­

ensstemmelse hermed flyttede Brandforsikringen den 21. Juli

1732 — fra sine midlertidige Lokaler paa Hjørnet af Brolæg­

gerstræde og Raadhusstræde — ind i det nyopførte Raadhus

mellem Gammel- og Nytorv, hvor den havde til Huse indtil

Branden 1795, fandt derefter sammen med Magistraten Op­

tagelse i Postgaarden paa Købmagergade, men flyttede paa

Grund af Pladsmangel til et privat Hus i samme Gade, nu ­

værende Nr. 11. I 1815 vendte den tilbage til det nyopførte

Raadhus paa Nytorv. I Løbet af det 19. Aarhundrede maatte

den gentagne Gange skifte Lokaler indenfor denne Bygning.

Om dens formelle Rettigheder blev der nogle Gange ført Fo r ­

handlinger, med Kancelliet (Justitsministeriet) og med Magi­

straten, under hvilke sidstnævnte viste Tilbøjelighed til at

underkende deres Gyldighed, men dog ikke førte Sagen frem

til Afgørelse2).

I 1885/86 blev der oprettet et nyt Kriminalkammer, til

hvilket Justitsministeriet ønskede at anvende Brandforsikrin­

gens Lokaler. Mod et aarligt Vederlag af Statskassen gik Sel­

skabet med til at leje Kontor uden for Raad- og Domhuset,

først i den Holsteinske Gaard, Stormgade Nr. 10, fra April 1895

i Nørrevoldgade Nr. 11. Medens Opførelsen af det nye Raad­

hus stod paa, gjorde det sine Krav gældende, men fik til Svar,

at Kommunen ikke kunde godkende dets Betragtninger. En

saa ejendommelig Ret, fandt Magistraten, havde i og for sig

Formodningen imod sig, var uden Hjemmel i Plakaten af

1731, som alene havde det daværende Raadhus for Øje, var

hverken begrundet ved kontraktmæssige Bestemmelser eller

ved Hævd og maatte derfor kunne forandres af de Myndig­

heder, som oprindelig havde tilstaaet Begunstigelsen. I hvert