9 2
V E D T Æ G T S B E S T E M M E L S E R
nen at benytte sin Ret til uden Hensyn til Ejernes Ønske at
foretage en Omvurdering og ordne Assuranceforholdet enten,
om Besidderen foretrak det, ved Bygningernes fulde Indteg
ning, eller ved en pro rata Forsikring. Kun ved fire blev det
sidste Tilfældet1).
Fra Efteraaret
1916
havde man forhøjet Vurderingsregula-
tivet med
35
°/0. Da dette hurtigt viste sig utilstrækkeligt —
enkelte Husejere havde for egen Regning forlangt Omvurde
ringer, som kunde bevirke
100—150°/o’s
Tillæg, i enkelte Til
fælde betydelig højere —blev det i
1919
besluttet2) for Brand
forsikringens Regning —med en Udgift paa
50.000
Kr. — at
lade foretage et nyt og almindeligt Eftersyn. Den følgende
Oversigt over Brandforsikringens økonomiske Forhold viser
Virkningen.
I 1926 blev der nedsat et Udvalg, som nærmere skulde
overveje Selskabets Vurderingsprincipper3). Skønt det kom til
den Overbevisning, at en Del af dets Værdiansættelser var for
lave, andre til Gengæld for høje, nøjedes man med foreløbig
at omvurdere Ejendomme, som var ansat til under 60°/0’s,
senere 80
°/o’s
Tillæg til Regulativet. Priser og Arbejdsløn,
fandt man, var for lidt stabile til at kunne danne Grundlag
for nye Regier. I 1929 er der paany bleven nedsat et Udvalg
til Overvejelse af Ændringer i Vurderingsregulativet. Udvalget
har afsluttet sit Arbejde og udarbejdet Forslag til et nyt Vur
deringsregulativ, som først blev vedtaget i det faste Udvalg
12. Marts og derefter paa Repræsentantmødet 26. November
1930.




