150 / 180
støttelsesforening. Nu havde Samfølelsen med andre Fag
ogsaa fundet saa meget Raaderum, at der kunde indsamles
310 Kr. til Støtte for Snedkermestre, der led under den 1891
erklærede Lock-out i Snedkerfaget.
Ganske vist, Stemningen var endnu yderst svag og vak
lende. Da det om Understøttelsesforeningen nedsatte Udvalg
1892 fremkom med sin Betænkning, hvor Oprettelsen blev
tilraadet, mødte Tanken saa liden Tilslutning, at den foreløbig
maatte stilles i Bero.
Forslaget hvilede imidlertid ikke længe. Allerede næste Aar
blev Planen genoptaget og det endog i den Form, at Tilslut
ningen skulde være obligatorisk for Lavets Medlemmer. At
gennemføre denne Bestemmelse viste sig dog forbunden med
Vanskelighed, og ved den endelige Udformning af Lovene for
»Malermestrenes gensidige Hjælpe- og Sparefond«, som de
vedtoges paa Generalforsamlingen den 19. Februar 1894, blev
Indtrædelsen derfor kun gjort til Pligt for ny indtrædende
Medlemmer, medens de ældre stilledes frit. Resultatet blev,
at der i første Omgang af disse kun indmeldte sig 35. Men
det var dog altid en Begyndelse.
Et vigtigt Skridt fremad var det ogsaa, at man 1893 gik
med til, sammen med Malernes Fagforening, at oprette
en Voldgiftsret, uagtet man kun fire Aar i Forvejen ikke
havde villet være med. Voldgiftsrettens første Formand, der
valgtes enstemmigt af Mestre og Svende, blev
Vilh. Hansen
,
der 1899 afløstes af
M. P. Svendsen.
Det var den Virksomhed, der udfoldedes af en Organisa
tion som Voldgiftsretten, i Forbindelse med andre Begiven—
i
4 3 —