![Show Menu](styles/mobile-menu.png)
![Page Background](./../common/page-substrates/page0153.jpg)
forekommende Stridigheder med Svendene. De kjøbenhavnske
Delegerede fik Bemyndigelse til at tage afgørende Beslutning
i de Sager, som af Afdelingerne i de lokale Foreninger hen
vistes til dem, efter at en tilfredsstillende Ordning forgæves
var forsøgt. Indmeldelsen i Arbejdsgiverforeningen gav An
ledning til Udarbejdelse af nye Love, hvorved det aarlige Kon
tingent sattes op fra 9 Kr. til 12 Kr.
Det, der fik Mestrene til at foretage denne Forstærkning
af deres Stilling, var de stadig stigende Fordringer fra Sven
denes Side. I Begyndelsen af 1898 blev Prislisten af 1887
opsagt og Forhandlinger indledede om en ny. Under disse
Forhandlinger stilledes der fra Fagforeningens Side Fordrin
ger, som var ganske uantagelige for Mestrene, deriblandt For
langende om en Normalarbejdsdag paa 8 Timer og en Mini
mumsbetaling af 45 Øre pr. Time. Fra begge Parters Side
arbejdede man sig efterhaanden hinanden saa langt i Møde, at
Svendene gik op til en Normalarbejdsdag paa 9 Timer og
Mestrene ned til 9x/2 Time. Enighed kunde imidlertid ikke
opnaas, og den 1. April nedlagde Svendene Arbejdet.
Striken varede en Maaned, efter hvis Forløb der, under
Medvirkning af Arbejdsgiverforeningen af 1896, sluttedes Fred
paa de Vilkaar, Mestrene havde tilbudt inden Arbejdsnedlæg
gelsen. Resultatet paa Forliget gav sig Udslag i den Prisliste,
der gælder endnu.
Denne Begivenhed vakte megen Bevægelse indenfor Faget,
navnlig fordi nogle Mestre udenfor Lavet havde støttet de
strikende Svende ved at fortsætte deres Virksomhed paa de
af Fagforeningen opgivne Vilkaar.
— 1 4 6 —