Guldstrømmen ove r Landet
1916
Dampskibs-Selskaberne har tjent
svimlende Summer paa Krigs-Fragten.
Der udbetales 30— 40 op til 100 pCt. i Udbytte til Aktionærerne.
T
rerdenskrigen har for det neutrale Danmark skabt den Situation, at en
* stor Del af Befolkningen indtjener overordentlig store Summer, medens
en endnu større Del lider føleligt under Dyrtiden.
Det er ganske særlig Skibsfarten, der lukrerer ved Krigssituationen og
den deraf følgende Tonnage-Mangel i de krigsførende Lande. Fragterne er
steget til fantastiske Højder, og Rhederne tjener Millionbeløb, som ingen
havde turdet drømme om.
Hønen med Guldæggene.
I sine Bestræbelser for at be
grænse Priserne paa de vigtigste
Fornødenheder — saaledes Kul og
Majs — har Indenrigsminister
Ove
Rode
ført en Række Forhandlinger
med Rhederne og i Begyndelsen af
Aaret foreslaaet enAfgift paa 20pCt.
af den indtjente Fragt, med Ret til
at mindske eller øge denne Afgift
og saaledes faa et Middel til at re
gulere Fragterne. Rhederne er gaaet
stærkt imod dette Forslag, støttet af
det konservative Parti, og Venstre
erklærede igennem
Neergaard,
at
man maa passe paa ikke at dræbe
»Hønen, som lægger Guldæggene«.
Der oprettes et Fragtnævn.
Der er imidlertid nu efter mange,
lange og besværlige Forhandlinger
opnaaet et Forlig om at oprette et
Fragtnævn,
udnævnt af Indenrigs
ministeren, men væsentlig efter Ind
stilling af Rhederne. Nævnet skal
medvirke til at skaffe billig Tonnage
til nødvendige Tilførsler, og des
uden skal Rhederne yde gn Afgift
E
aa 940.000 Kr. om Maaneden til
yrtidsforanstaltninger.
Guldregnen fra
Dampskibene.
Februar.
Dampskibsselskabernes General
forsamlinger deklarerer i denne Tid
Udbytter, der øger Aktionærernes
Formuer med op til 100 pCt.
Norden
og
Danmark
giver 30 pCt.
i Udbytte.
Dansk-Fransk,
som i Oktober for
lods gav 10 pCt., giver nu yderligere
40 pCt. — altsaa ialt 50 pCt.
Torm
udbetaler 100 pCt. i Udbytte,
hvilket er Rekord. Selskabet uddeler
saaledes hele Aktiekapitalens Paa
lydende, ialt 1.100.000 Kr. Til Re
serve- og Fornyelsesfondet henlæg
ges 1.150.000 Kr. og til Imødegaaelse
af Krigsskatten 557.000 Kr.
Kulkompagniet har ogsaa tjent
paa Fragten.
Et Udbytte paa 45 pCt.
16. Februar.
Bestyrelsen for Aktieselskabet »Det
danske Kulkompagni« samledes i
Gaar til Møde, hvor det blev beslut
tet, at der for Aaret 1915 skal ud
betales Aktionærerne en Dividende
paa 45 pCt.
De 45 pCt., der er Rekorddivi
dende, kommer for saa vidt ikke
som nogen Overraskelse. I de sidste
10 Aar har Dividenden været i sta
dig, om end noget ujævn Fremgang,
idet den har andraget 5—6—9—12—
10-8-10—16—20—14 pCt. Naar Di
videnden i Aar er blevet saa stor,
skyldes det først og fremmest, at
Selskabet ejer egne Dampskibe, der
særlig er indrettede med Transport
af Kul for Øje, saaledes at det har
kunnet drage Fordel af de høje
Fragter, idet Selskabet, efterhaan-
den som disse er steget, har kunnet
sætte Priserne op.
Nationalbanken fordoblet
sin Guldbeholdning.
Nu indløses atter Sedlerne
med Guld.
2. Marts.
Nationalbanken udsendte i Gaar Med
delelse om, at den nu atter indløser sine
Sedler med Guld.
Af den Maanedsbalance, der offentlig
gøres i Dag, fremgaar det, at Banken for
Tiden ligger inde med 120 Mill. i Guld. Det
er omtrent det dobbelte af Guldbehold
ningen ved Krigens Udbrud.
Dansen om Guldkalven.
Run paa Aktier
i nyt Dampskibsselskab.
i.
Marts.
De, der i Gaar Morges passerede
Amagertorv, saa med Undren, at Kø
benhavns Laane- og Diskontobanks
Indgangsdøre var belejret af Folk,
der stod opstillet langt ned ad Ga
den. Man mindedes Februardagene i
1908 med de tilhørende Opløb uden
for Bankerne, men blev hurtigt be
roliget med, at de Folk, der her
stod, ikke kom for at hente Penge,
men tværtimod stod med Kontanter
i Hænderne, som de med Glæde vilde
aflevere, naar blot de kunde faa Ak
tier i det nystiftede Dampskibssel
skab »Dana« for Pengene.
Kl. 10 præcis smækkedes Bankens
Døre op, men allerede et Par Mi
nutter senere kom Folk slukørede
ud igen. Der var ingen »Dana«-
Aktier at faa, da den Million, der
udbødes, forinden Banken aabnede
var blevet forlods tegnet
4
å 5 Gange.
Dansk Transportdamper med Nationalitetsmærke ved at blive undersøgt af engelsk Krigsskib.
“ 3