116 / 258
Præsten, der dømtes fra Krave og Kjole, atter Præst
1916
Pastor Arboe-Rasmussen bliver Præst i Vaalse
trods Biskopperne.
Den nye Kirkeminister konstituerer ham i Embedet.
28. April.
Højesteret begyndte i Gaar Be
handlingen af den Sag, der som be
kendt drejer sig om Pastor
Arboe-
Rasmussens
Forhold til Folkekirken.
Ved sine Udtalelser, saavel skriftlige
som mundtlige, var Pastor
Arboe-
Rasmussen
efter Biskoppernes Me
ning kommet i Strid med Folkekir
kens Lære og burde fortabe sit Em
bede som Præst. Provsteretten fri
kendte ham, menLandemodet dømte
ham, og nu skal Højesteret afgøre
Sagen endeligt.
Udfaldet af denne Sag, der har
vakt meget Røre i kirkelige Kredse,
imødeses med saa meget større In
teresse, som Menighedsraadet i
Vaalse Sogn paa Falster har udtalt
Ønsket om at faa
Arboe-Rasmussen
til Præst.
Pastor T h . Povlsen b liver
K irkem inister.
29. April.
Netop som Arboe-Rasmussen-Sa-
gen paany er kommet paa Dags
ordenen, er der sket en Ændring
indenfor Regeringen, idet Kultus-
ministeriet er blevet delt i to Mini
sterier, af hvilket det ene tager sig
af Undervisningsvæsenet, det andet
af de kirkelige Sager. Kultusmini
ster
Keiser-Nielsen
beholder Under
visningsministeriet, medens Kirke
ministeriet i Dag er overtaget af
Pastor
Th. Povlsen,
Hvilsager.
Højesteret frikendte
Pastor Arboe-Rasmussen.
9. Maj.
Højesteret har i Dag frikendt Pa
stor
Arboe-Rasmussen.
I Dommen
hedder det, at han »maa antages at
have været i begrundet god Tro med
Hensyn til sin Berettigelse til at
fremkomme med sine Udtalelser«.
Sagens Omkostninger udredes af
det Offentlige.
Pastor Arboe Rasmussen forlader Højesteret
efter Frikendelsen.
Biskoppen nægter at
indsætte Arboe-Rasmussen.
1. Juli.
EfterHøjesteretsdommen, der fuldt
ud genindsætter
Arboe-Rasmussen
i
hans Rettigheder somPræst i Folke
kirken, fulgte den nye Kirkeminister
Povlsen
Henstillingen fra Vaalse
Menighedsraad og meddelte Arboe-
Rasmussen hans Ansættelse som
Sognepræst ved Vaalse. Men den
langvarige Sag, der nu har staaet
paa i 6 Aar, skulde ikke dermed
være tilendebragt. Biskoppen for
Lolland-Falster nægtede at indsætte
Pastor Arboe-Rasmussen i Embedet.
Kirkeministeren har imidlertid til
skrevet Biskoppen, at han samtidig
med at
konstituere
Arboe-Rasmussen
i Embedet som Sognepræst har fri
taget Biskoppen for at meddele
denne Kollatsbrevet.
Borgbjerg faar en Bøde paa
T o Tus ind Kroner.
Højesteret vil ikke have Socialdemo
kratens Redakter i Fængsel.
15.
April.
Højesteretssagfører
Vagn Aagesen
fik ikke Medhold i sin Paastand paa
Skærpelse af Dommen over Redak
tør
Borgbjerg
for dennes Artikel om
Herredsfoged
Grundtvig.
Højesteret
takserede Artiklerne til 2000 Kr.,
som Hr. Borgbjerg fik i Bøde. Han
slipper saaledes for Fængselsstraf.
Peter Nansen forlader
Gyldendalske Forlag.
Frederik Hegel bliver Direktør.
20. April.
Peter Nansen
har paa Grund af
svigtende Helbred ønsket at fratræde
sin Stilling som Direktør for det
Gyldendalske Forlag. Meddelelsen
kommer ikke overraskende for Peter
Nansens Venner, der længe har
vidst, at Nansen de senere Aar har
følt sig mindre rask, og at han i de
Perioder, hvor han har det bedst,
har ønsket helt at kunne genoptage
sin litterære Virksomhed.
Den unge Direktør
Frederik Hegel
skal nu føre Forlaget videre.
Jyllands-Slaget.
Ju n i.
Den gennem mange Aar med Spæn
ding imødesete store Dag, - »der Tag«,
som Tyskerne sagde, - Dagen hvor den
tyske Hejsøflaade skulde mødes med
den engelske Storflaade i aaben Kamp
ude i Nordsøen, er kommet og gaaet.
Flaaderne fik hinanden i Sigte om Efter
middagen den 1ste Juni cirka Hundrede
Kvartmil Vest for Skagerak, og Slaget
indlededes med en morderisk Kamp mel
lem den engelske Slagkrydser-Eskadre
(Admiral B e a tty) og de tyske Slag
krydsere (Admiral v. H i p p e r ) . Til
Trods for svære Tab lykkedes det
Beatty at lokke hele den tyske Hejsø-
flaade mod Nord, hvor Admiral J el l i -
coe kom den imøde. Da de to største
og frygteligste Flaader, Historien har
kendt, tørnede sammen, var den tyske
Fører, Admiral v. S c h eer, ganske klar
over, at han ingen Chancer havde over
for Jellicoes 28 Slagskibe. Ved dristige
og dygtigt gennemførte Manøvrer lyk
kedes det ham i Aftenens og Nattens
Løb at drage Højsøflaaden nogenlundø
uskadt ud af den engelske Storflaades
dødbringende Favntag og forsvinde
sydpaa ned langs Jyllands Kyst. Admi
ral Jellicoe vilde ikke sætte Englands
Fiaade paa Spil ved at forfølge Fjenden
ind over de tyske Minefelter. Det var
klogt og rigtigt, - men det har kostet
Jellicoe al hans Popularitet.
1 >5