S_Københavnerliv

„Romantik“ — og et Billede fra Gaden

1916

E lle n R lndom s store

Sukces 1 „R om an t ik4*.

21. August.

Dagmarteatret aabnede i Gaar Sæ

sonen med et nyt amerikansk Skue

spil

Romantik

E. Sheldan.

Styk

ket har glimrende Teateregenskaber

og gjorde overordentlig Lykke, ikke

mindst ved Fru

Ellen Rindoms

førelse af Hovedrollen som en ung

og skøn italiensk Sangerinde. Hand

lingen er følgende: En ung Præst

forelsker sig i en fejret Variété-

sangerinde, og hun i ham. Hun har

ført et ubundet Liv og har tilhørt

mange Mænd, men det er første

Gang, hun virkelig elsker. Præsten

ønsker at gifte sig med hende og vil

slaa en Streg over, hvad han tror

er »Ungdoms-Fejltrin« hos hende,

men da hun i et Anfald af vidtdre

ven Ærlighed betror ham, at hun

har været hans Formynders Elsker

inde, lige til det Øjeblik hun lærte

sin præstelige Ven at kende, brister

alligevel det hele. I sidste Akt er

Præsten ganske ustyrlig. Han kom

mer til hende om Natten for at

frelse hendes Sjæl, men overmandes

af sin Lidenskab og vil med Magt

tvinge hende til endnu i samme Nat

at hengive sig til ham. Da kalder

hans Kirkes Klokker ham til Besin

delse, og han vandrer stille bort,

mens hans Elskede knælende gør

Korsets Tegn.------

Aftenen var helt Fru

Ellen Rin

doms.

Denne Skuespillerinde er al

tid tænksom, men de sidste Aar har

yderligere udviklet hende somKunst

nerinde, uddybet hendes Menneske

kundskab og givet hende større

Herredømme over Scenens forskel

lige Virkemidler. I Aftes interesse

rede hun fra først til sidst i en

Kæmperolle, der endda stillede det

stærke Forlangende til Indehaver

sken, at hun gennem tre lange Akter

skal tale med en fremmed Akcent.

Et Bevis paa, hvor samvittigheds

fuldt Fru Rindom giver sig i Lag

med en Opgave, er den Energi,

hvormed hun har tilegnet sig denne

Akcent. I mange Maaneder har Fru

Rindom taget Timer hos en herbo

ende italiensk Dame og afluret hen

de de særlige Betoninger i hendes

italienskprægede danske Udtale. Re

sultatet var straalende. Men ogsaa det

dramatiske Spil var fremragende.

Hendes pludselige bitre Udbrud ved

Tanken om hendes indholdsløse Liv,

hendes Jubel over at elske og vide

sig genelsket, og hendes Fortvivlelse,

da alt er bristet, var altsammen

sandt og smukt. Man glemte ganske

Stykkets Unatur for de naturlige

Udtryk, hun fandt for denne om

tumlede Kvindes Lykke og Lidelser.

For Hr.

Jon Iversen,

der spillede

Præsten, faldt Figuren lidt i Stumper

og Stykker, men den er heller ingen

Helhed fra Forfatterens Haand.

Scenebillede fra Dagmarteatrets Opførelse af det amerikanske Skuespil

»Romantik«: Fru Ellen Rindom som den unge, skønne, italienske Variété-

sangerinde og Hr. Jon Iversen som den unge, engelske Præst.

Scala’s Kapelmester Carl Johan Meinung.

Kapelmester Meinung- foran Kioskens Scala-Billeder.

Carl Johan Mei-

nung er hurtig ble

ven en kendt og

populær

Køben

havner og Kapel

mester i det mon

dæne »Scala«. Der

gaar utalligeHisto

rier om Meinung,

og naar de gen

fortælles, er det

altid i samme lidt

stammende Stac-

cato-Form, hvori

han selv taler: Pas

paa, mine Herrer,

skal han have sagt

til Orkestret, n. . .

n . .. n . . naar jeg

siger n .. n .. nu,

saa skal De falde

ind. Hvorpaa Mei-

nunq saqde: N ..

n .. n .. n

er det for sent!

—

Han skal ogsaa en

Dag have gjort en

af sine Musikere

opmærksompaa,at

»det er det sorte,

der er Noderne!«

Her ses Meinung

udenfor Kiosken

paa Raadhusplad-

sen.

I 2 7